Jord og mennesker i harmoni giver os unikke vine
Hos os betyder fællesskabet alt, for ellers ville vi ganske enkelt ikke eksistere.
Vores vingård, Zinio Bodegas, blev etableret i 1986 som en sammenslutning af mere end 200 vinbønder med jord fordelt på parceller i hjertet af Rioja Alta.
Dette giver os en privilegeret position sammenlignet med størstedelen af vingårdene i Rioja, som for det meste ikke ejer alle de druer, de vinificerer og tapper. Hermed opnår vi en unik og omfattende kontrol fra vinmark til flaske.
Hos os har vi har en stærk overbevisning om at god vin laves i marken. Derfor er det ekstremt vigtigt for os at styre vores arbejde med stor omhu for at opnå maksimal kvalitet af druer og som følge heraf, lave fremragende vine til fremragende priser.
Store arealer i optimalt klima
Sammenlagt råder vi over 450 hektar med marker, der ligger i 450 til 590 meters højde. Her i Najerilla-dalen midt i Rioja Alta, er vi omgivet af bjergene Sierra Cantabria mod nord og Sierra de la Demanda mod syd.
Samtidig har vi Ebro i nord og dens bifloder Najerilla og Yalde mod vest og syd. Alle disse er vigtige faktorer, der har indflydelse på vores mange forskellige terroirs og deres vidt forskellige jordbundsforhold.
Omkring vores landsby Uruñuela er vores vinmarker primært influeret af et varmt og tørt Middelhavsklima med vigtige påvirkninger af kølige vinde fra bjergene og fra Atlanterhavet omtrent 150 kilometer nord for os.
Tempranillo regerer, men gerne med lidt hjælp
Vi er i Rioja og naturligvis er det Tempranillo, der er den altdominerende druesort hos os. Den får imidlertid hjælp fra Garnacha, der kendt under navnet Grenache er den mest udbredte spanske druesort i verden.
Graciano er en anden lokal druesort, der med sin intense farve og aromatiske smag er med til at give dybde og koncentration.
Vores grønne druer er de to lokale druesorter Viura og Tempranillo Blanco, der danner grundlaget for vores hvidvine.
Zinio og kvinderne
Fra oldtiden til en ikke så fjern fortid har kvinder været distanceret fra både produktion, handel og forbrug af vin. Takket være store pionerer som champagneenkerne Madame Clicquot Ponsardin, Louise Pommery og Lily Bollinger blandt mange andre, har kvinder efterhånden fået plads i vinindustrien.
I dag har det heldigvis ændret sig, hvor kvinder skiller sig ud i utallige erhverv relateret til vinsektoren. Det er ikke længere usædvanligt at finde kvinder, der dyrker og producerer vin, er sommelierer i restauranter eller specialbutikker eller arbejder i andre grene af vinbranchen.
Hos Zinio Bodegas er vi stolte af at kunne sige, at 80 % af vores personale består af kvinder. Ikke overraskende består vores direktion af fem kvinder og to mænd.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler