Eks-kunstnere skaber unikke og elegante naturvine på lille vingård i Umbrien
Terramante er en lille økologisk familiedrevet vingård i det centrale Umbrien. Vingården ejes og drives af ægteparret Ev og Claudia, som begge er tidligere kunstnere. Deres vin-eventyr startede i Umbrien i 2004, hvor kodekset fra starten har været: økologiske principper, kærlighed til arbejdet og kvalitet over kvantitet. Her produceres der altså meget små mængder af rene og sofistikerede vine.
Amerikaneren Ev Thomas og hans italienske hustru Claudia Rizza købte i 2004 en totalt ramponeret tårnruin på et lige så forsømt stykke land, der havde nogle mere eller mindre forsømte rækker Sangiovese og Montepulciano stående mellem olivenlunde og vildt krat. Lige så stille og roligt udbyggede de markerne med flere vinstokke, som de dyrker strengt økologisk og delvist efter biodynamiske principper. I dag dyrkes der hovedsageligt Sangiovese sammen med Sagrantino, Syrah, Grenache, Foglia Tonda, Pugnitello og Viognier.
Alt laves i hånden hele vejen rundt på de mest lavteknologiske måder, hvor tingene tager sin tid og kvalitet altid kommer foran alt andet. De lokale synes, at Ev og Claudia er godt skøre, men vinenes udtryk er direkte influeret af dette. Vinene er ekstremt friske, meget elegante og adskiller sig væsentligt fra de gængse vine fra Umbrien og det centrale Italien.
Når man kun har enkelte hektar vinmarker, er der en naturlig begrænsning på de tilgængelige mængder. Terramante er vine for vinentusiaster, der holder af det sarte og delikate udtryk.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler