Barbera er vores store stolthed
Jeg hedder Roberto Ferraris, og i hundrede år har vores familie været specialister i at få det bedste frem i Barbera-druen her i bakkerne i Piemonte.
Vores vingård blev etableret af min bedstefar, Stefano Ferraris, i 1923. Siden 1987 har jeg stået bag roret sammen med min familie.
Vingården er ligger i det kommunale distrikt Agliano Terme, i hjertet af den historiske vinzone Barbera d'Asti og Nizza, som er et af de bedste områder i Piemonte med hensyn til jordbund og klimaforhold for især Barbera.
Her i vores perfekte mikroklima, dyrker vi vores 12 hektar med vinmarker, der har meget gamle vinstokke, hvoraf nogle er blevet 90 år gamle.
Traditionelt arbejde i marken og kælderen
Vi anvender det traditionelle Guyot-opbindingssystem med høstudbytter på mellem 6.000 og 9.000 kilo druer pr. hektar.
I slutningen af juli, hvor de druerne er kommet frem i små grønne klaser, foretager vi en såkaldt grøn høst. Det går ud på, at vi tynder ud i løvet og antallet af klaser, så planten kan sende mest mulig saft og kraft ud til de resterende druer.
Selve høsten udfører vi på forskellige tidspunkter for kun at plukke perfekt modne druer. Gæringen sker i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke ved 25° til 28°C og afhængigt af årgangen varer den i gennemsnit 10 til 15 dage.
Fem forskellige Barbera-vine
Med udgangspunkt i vores marker laver vi fem forskellige vine, der alle er baseret på Barbera, men med hver sit udtryk: fire Barbera d'Asti DOCG, en Nizza og en Monferrato Rosso.
De to vine Barbera d'Asti DOCG "I Suôrí" og "Nobbio" modner i ståltanke. "Nobbio"-vinen er produceret med druerne dyrket i vores 80 år gamle Nobbio-vinmark.
De andre to vine, Barbera d'Asti Superiore DOSCG "Bisavolo" og "La Cricca" modner vi i egetræsfade i mindst et år.
"Bisavolo" modnes i store 500 liters egetræsfade, der også er kendt som tonneaux, mens “La Cricca” modnes i små barriques på 225 liter. Senest har vi også introduceret Nizza DOCG, som modner i 18 måneder på franske egetræsfade.
Siden 2008 har vi produceret en Monferrato kaldet “Grixa” på Nebbiolo druer, en vin som modner i to år i egetræs-tonneaux. Endelig laver vi også små mængder af Chardonnay, Grignolino d'Asti og Freisa.
Intense og kraftfulde vine
Generelt er vores vine, og i særdeleshed Barberaerne til den kraftige side. Italiensk Barbera kan overordnet inddeles i to hovedstilarter: den saftige, umiddelbare og forholdsvist lette variant eller store og fyldige powervine.
Vores vine hører til i den sidste kategori, hvor intensitet og frugtdrevet kraft er i førersædet i sådan en grad, at de sagtens kan måle sig med de helt store Barberaer fra Piemonte.
Alle vores vine egner sig godt til at blive nydt med det samme, men de vinder også ved yderligere lagring, og så er det gedigne madvine, der passer godt til fyldige og intense retter.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler