Natur og passion er vores hovedingredienser
For at kunne lave stor vin, skal vi ikke alene bruge jord og klima, men også menneskers passion.
Jeg hedder Francisco Cabañas og sammen med min søn, der også hedder Francisco Cabañas, driver jeg vores families vingård i Ribera del Duero.
Vores lille vingård ligger i hjertet af Ribera del Duero i landsbyen Olivares de Duero. I 2000 byggede vi vores kælderfaciliteter, der gjorde det muligt for os at lave kvalitetsvine af høj standard.
På basis af druer fra 40-60 år gamle stokke på vores marker, der ligger i 750-800 meters højde lader vi terroir og råmateriale tale sit eget sprog.
Kalkjord og lave temperaturer
Vinmarkerne ligger i nogle af de højest beliggende områder af Ribera del Duero, og netop der er kalkstenslaget tæt på overfladen, hvilket giver et særligt frisk og syrerigt præg til druerne.
Temperaturerne kan svinge 20 grader mellem nat og dag, og disse forhold gør at vores druer opnår stor koncentration og intensitet. Takket være dette er vores vine ikke bare af høj kvalitet, men på grund af deres kompleksitet har de også et stort lagringspotentiale.
Moderne og nænsom vinproduktion
Når naturen har givet os så godt et råmateriale er det vores fornemmeste opgave at omdanne det til vin, der afspejler dette. I vores nye kælderanlæg transporterer vi al vin rundt ved hjælp af tyngdekraften. Hos os bruger vi ingen pumper.
I fadkælderen ligger vores vine og modner på egefade i en langsom og meget fredelig proces, der varer mellem 6 og 15 måneder. Derefter tappes de og modner videre på flaske inden frigivelse. Sammenlagt laver vi omtrent 45.000 flasker om året, så mængderne er ikke store, men det synes vi, smagen er, når vinen kommer i et glas.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler