Vi laver Gavi di Gavi med generationers erfaring
Vi er Carmen og Natalino Guido, og vi søskende laver sammen med resten af familien vine som vores bedsteforældre lærte os det, men med hjælp fra ny teknologi.
Vores familie har dyrket druer og lavet vine på La Caplana siden starten af forrige århundrede. Her i området mellem det sydlige Piemonte og Ligurien laver vi blandet andet vores hvide Gavi, røde Dolcetto og Barbera samt mousserende vine.
Den første fra vores familie, der drev vingården, var vores bedstefar. Han var nødt til at tage sig af den katastrofale vinlus phylloxera, der ramte vores område i 1925, og ødelagde de fleste af vinmarkerne.
Mirakuløst lykkedes det ham at redde den gamle Vignavecchia-parcel, vores vingårds stolthed ved hjælp af podning på amerikanske rødder.
Hårdtarbejdende dedikation
Pasningen af La Caplana blev derefter overdraget til vores far Gerolamo, som trods nedgangstider i 60’erne blev ved med at dyrke og plante vinstokke på de højtliggende bakker ved Vignavecchia. Det er en opgave, der kræver hårdt arbejde, da vinstokkene er plantet på meget stejle skråninger.
I dag overvåger vi og Carmens mand, Luca, der er agronom, alle aspekter af vindyrkning og vinfremstilling. Vi viderefører stolt familietraditionen og dedikationen til at producere nye vine, der afspejler de særlige kendetegn ved vores terroir.
Med os har vi Alice, der er datter af Carmen og Luca. Som uddannet i vindyrkning og ønologi repræsenterer hun næste generation af familien Guido i bakkerne her i det sydlige Piemonte.
Moderne processer
Alle vores marker passer og plejer vi bæredygtigt, nænsomt og med håndkraft.
I kælderen bruger vi blandt andet moderne teknikker som blød presning, stabilisering ved nedkøling og kryomaceration, der sørger for at de fineste aromaer kommer frem fra druerne og med videre i den færdige vin.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler