Nysgerrighed er mit bedste værktøj
Jeg hedder François Xavier Nicolas, og jeg er et eksempel på den nye generation af unge og nytænkende såkaldte garage-negocianter, fra den sydlige del af Rhônedalen.
Negociant er et fransk udtryk for en købmand, der som regel køber druer eller vin fra vinbønder for derefter selv at blande, tappe og distribuere de færdige vine.
Traditionelt er denne praksis mest brugt i Bourgogne, hvor negocianterne ofte kan kendes ved at de hedder Maison, og ikke Domaine, foran deres navne.
Selv om jeg er født og opvokset i nabolaget, lå det umiddelbart ikke i kortene, at jeg skulle skabe mit eget brand.
Solid oplæring
Som en nysgerrig og videbegærlig ung mand begyndte jeg i 2000 at arbejde for en bulkvinhandler i Sydrhône for at lære faget fra de bedste.
I løbet af ti år gennemtrawlede jeg det sydlige Rhône for at udvælge vine. Jeg mødte og etablerede kontakt med hundredvis af vinbønder og mindre winemakers.
I denne periode udviklede og forfinede jeg mine færdigheder inden for smagning og udvælgelse af den bedste kvalitet baseret på en dyb forståelse for de mange terroirs.
Altid nysgerrig
I 2011 besluttede jeg at oprette min egen virksomhed. Sideløbende med at jeg fortsat udvalgte og blandede vine for verdensberømte brands, skabte jeg mit eget sortiment af vine under eget label.
Jeg er konstant på udkig i det sydlige og nordlige Rhône, hvor jeg mødes med vinbønder, kooperativkældre og talentfulde vinproducenter.
Takket være vores mangeårige relationer og mit store lokalkendskab, er jeg i stand til at udvælge fremragende vine til mine blends.
Klar retning mod kvalitet
Jeg har en klar vision for mit brand. Jeg går efter at fremstille højkvalitetsvine, der fremviser det bedste fra de bedste terroirs i Sydrhône.
Til mine vine fokuserer jeg på at gå efter gamle vinstokke fra unikke marker og i samarbejde med vinbønder med den bedste know-how. Jeg udvælger fortsat vine for andre negocianter, men jeg holder ”la crème de la crème” til mine egne blandinger.
Internationale anerkendelser
Anmelderne har også fået øjnene op for mine vine fra Maison Francois-Xavier Nicolas.
Engelsksprogede fagmedier som de britiske Jancis Robinson og Decanter Magazine samt amerikanske Vinous og Robert Parkers Wine Advocate taler alle positivt om mine vine.
“Based on the performance of this wine (Vinsobres 2016) and the firm's 2016 Gigondas, this is a producer to watch.” Joe Czerwinski fra The Wine Advocate.
Jeg er beæret og stolt over de flotte anerkendelser. De motiverer mig til at fortsætte min søgen efter det bedste til vinelskere verden over.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler