Krystalklar Chardonnay fra byen af samme navn
Her har vi det sydlige Bourgognes vinmæssige multikunstner! Hubert Laferrère er ejer, vinbonde og kældermester og mere til, for han er det nærmeste man kommer på at være et one man band.
Hubert klarer egenhændigt det hele fra markarbejdet med avl og høst til salg og markedsføring. Ja, faktisk så bygger eller tilpasser den gæve landbrugsingeniør selv sine metoder, maskiner og værktøj. I marken er han lige så meget sin egen herre, der ved hvad han vil. Han vil kvalitet!
I området omkring Lugny ved Macon i det sydligste Bourgogne ejer han fem hektar med leret kalkstensjord, som han har tilplantet med Pinot Noir og Chardonnay. En del af jorden ligger i en landsby med et iøjnefaldende navn, der nemt kan forvirre: nemlig Chardonnay. Ja, byen hedder det samme som druen, og vinene hedder Macon-Chardonnay.
Kvalitet og en nidkær opmærksomhed omkring bæredygtighed er nøgleordene hos Domaine Saint Denis. For eksempel vokser vilde planter frit mellem vinstokkene som dækbevoksning af hensyn til biodiversiteten, og for at stokkene skal kæmpe lidt mere om næringsstofferne, hvilket skaber druer af højere kvalitet. Det smarte er, at disse planter efter høsten pløjes ned og genbruges som naturlig gødning.
Druerne høstes efter nøjes udvælgelse, og alle parceller vinificeres separat, for til sidst at blive sammen til den endelige vin. Det, der ikke falder i Hubert Laferrères smag, sælges videre. Alle vines gæring foregår med naturligt forekommende gær, der findes på druerne og i kælderen, hvorefter vinene lagrer på egetæsfade, der overvejende er gamle. Det sikrer, at smagen af druen og terroir får lov til at komme i forreste række.
Vinene fra Macon nyder for tiden stor opmærksomhed fra vinentusiaster verden over. Prisernes himmelflugt på de store hvide bourgogner gør, at de fleste af os dødelige, der ikke har en indkomst som et mindre lands BNP, leder efter alternativer. Og her står vinene fra Macon og Pouilly-Fuissé klar i kulissen med vine til fornuftige priser og af høj kvalitet.
Hernede sydpå er vinene kendetegnet ved at være lidt mere lette i udtrykket uden dog helt at glemme den klassiske smøragtige fedme, som er kendetegnende for de store hvide bourgogner. Det er ikke opulent Meursault eller Montrachet, det her, men det er uden tvivl Bourgogne med læskende friskhed og mineralitet.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler