Naturen har altid det sidste ord
Jeg hedder Emmanuel Couzi, og mit arbejde som ønolog og winemaker kræver ydmyghed. Især når vores vine skal fremvise druernes terroir og vores tusindårige arv på en både kreativ, nyskande og autentisk måde.
Med udgangspunkt i vores beliggenhed mellem Cairanne og Rasteau, i Provences bagland, i den sydlige Rhônedal kombinerer vi vovemod og nytænkning med tradition og respekt.
Det ses tydeligt i vores vingårds navn, der er en sammensmeltning af det franske symbol på stolthed, hanen (Gallus), med druer (Uva), som er frugten af en mere end tusind år gammel kulturarv.
Vores vine er altid kreative og til tider banebrydende endda, med en unik og egen stil, der fremviser druernes rigdom og mangfoldigheden i vores terroirs. Jeg ser mine vine som selvstændige kreationer, der er influeret af naturen og tro mod den individuelle karakter, som hver årgang giver dem.
Forståelse og respekt
Erhvervet som ønolog kræver ydmyghed. For at designe en vin træffer jeg et væld af beslutninger helt fra de første dage efter høsten, men i sidste ende vil naturen altid have det sidste ord.
Jeg stræber efter at forstå mit terroir i dybden, fordi alt begynder i marken. Jeg forsøger at respektere planterne på hvert trin, med et minimum af menneskelig indgriben og maksimal pleje til druerne. Min altoverskyggende mission er, på den reneste måde, at frembringe det som terroiret giver os.
Nogle gange er man nødt til at turde flytte grænserne med fare for at ryste traditionen, følge sine ideer fuldt ud og arbejde med innovative ønologiske værktøjer. Andre gange skal jeg tværtimod vende tilbage til vores forfædres metoder. Alt gør vi i druernes tjeneste for at opnå en ren og elegant stil i vores vine.
Ærlighed og transparens
Jeg gør meget ud af at mine vine skal være så ærlige og transparente som muligt, og det samme gælder for mine arbejdsmetoder. Derfor arbejder jeg meget præcist og ærligt med mine beskrivelser af hvordan de enkelte vine bliver til.
Jeg sørger således for, at mine faktaark er så uddybende og fyldestgørende som muligt, så vinelskere, supernørder som nysgerrige amatører, kan få indblik i hvordan vinene bliver til som resultat af det terroir, jeg arbejder med at bringe frem i glasset.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler