Chablis har været vores hjem i fire generationer
Med base i landsbyen Chitry i det sydvestlige Chablis har vores familie siden startet af 1900-tallet dyrket vindruer, som vi solgte videre indtil vi i 1960 begyndte at lave vores egne vine.
Jeg hedder Benjamin Colbois, og jeg driver sammen med min familie vores vingård.
Tidligere var her et klassisk landbrug med mange forskellige afgrøder, men i dag laver vi udelukkende vin fra vores i alt 20 hektar med marker.
Verdensberømt jordbund
Jordbunden her i området er den særlige, ældgamle og misundede Kimmeridge-ler, der er rig på kalk.
Man ser de samme jordlag i Champagne og det sydlige England, og vinene herfra har en helt særlig karakter.
De er nemlig meget rige på mineralitet samt en fast og markant syre, der gør dem meget elegante.
Bourgogne i flere farver
Omtrent 7 hektar af vores marker ligger i Chablis og de resterende 13 i den lille appellation Bourgogne Chitry.
Hos os er Chardonnay den altoverskyggende druesort, som i resten af området, men vi har også marker med Pinot Noir og Aligoté.
Jeg og familien er meget optaget af at dyrke vores marker på en skånsom måde, og vi er certificeret HVE (Haute Valeur Ecologique).
Det betyder, at vi arbejder med et absolut minimum af sprøjtemidler, og at vi arbejder på at styrke biodiversiteten i deres marker.
Vine med mineralitet og frisk syre
I kælderen arbejder vi med termostyrede ståltanke til at kontrollere gæringsprocesserne på bedste vis. Enkelte af vores vine vinificerer vi i egetræsfade.
Vi søger hele tiden efter at vores vine er friske, ranke og livlige med stor fokus på syrebalance og mineralitet.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler