Gennem 6 generationer har vi lavet vin i hjertet af Châteauneuf-du-Pape
Jeg hedder Françoise Roumieux, født Mayard, og sammen med min familie holder jeg vores traditioner i hævd ved at lave vin i en af de mest berømte marker i vores område, det ikoniske Crau-plateau.
Han havde emigrationspapirerne klar og billetten var købt. Men i stedet for at udvandre til USA valgte vores forfader, Gratien Mayard, i sidste øjeblik at blive hjemme.
Han genopbyggede vingården vinstok for vinstok efter, at hele ejendommen blev ødelagt af phylloxera-vinlusens hærgen i sidste halvdel at det 19. århundrede. Han blev efterfulgt af mine bedsteforældre, Marie Louise og Alphonse Mayard, der i 1923 skabte vores første vin under eget navn, Clos du Calvaire, der var startskuddet til vinenes succes på de fineste restauranter i ind- og udland.
Gratien gav ikke kun sin ejendom videre til os, men også sin kærlighed til landet og vinstokken. I 6 generationer har vores familie drevet Vignobles Mayard, en vingård beliggende i hjertet af Rhône-dalen.
Et enestående terroir
Vores vingård dækker 43 hektar i Châteauneuf-du-Pape, nærmere bestemt Grand Coulet og særligt på Crau-plateauet. Ejendommen omfatter omkring tredive parceller med 11 forskellige druesorter, hvoraf nogle stammer fra Gratien Mayards beplantninger for mere end et århundrede siden.
Det er denne store mangfoldighed af jordbund, der giver vinen dens aromaer og struktur, der forklarer den unikke kompleksitet i vinene fra Châteauneuf-du-Pape.
Autenticitet og raffinement er familiens ledestjerner. Sammen med et lige så passioneret team, er vi orienteret mod økologisk landbrug der respekterer miljøet og integrerer en stor biodiversitet i vores markområder.
Unikke klimaforhold
Ved at drage fordel af det enestående middelhavsklima, der kombinerer Mistralen kølige vind og solens lys og varme, er vores vingård en del af et ideelt terroir til dyrkning af vores vinstokke.
Markernes jordbunde er meget varierede, og de består af ler-, kalkstens- og sandjord, meget ofte med en overflade dækket af områdets karakteristiske runde sten.
Vi har gennem årene indført innovative produktionsmetoder, såsom at genopdyrke jorden, stoppe brugen af både ukrudtsmidler og kunstgødning. Derudover udfører vi alle opgaver manuelt, heriblandt høsten, for omhyggeligt at vælge de rigtige druer og ikke beskadige dem under transporten til kælderfaciliteterne.
Autenticitet og tradition
I kælderen arbejder vi traditionel og klassisk ved at benytte betontanke til at gære druerne parcelvist. Andre gange gærer vi druesorter, der er modne samtidigt i markerne. Al gæring sker spontant med den naturligt forekommende gær, og uden tilførsel af industrigær.
Modningen foregår i mindst 8 måneder for den hvide Châteauneuf-du-Pape samt vores Côtes du Rhône og mellem 12 og 24 måneder for den røde Châteauneuf-du-Pape.
Det er vigtigt for os, at vores vine er udtryk for det terroir, de dyrkes på. Vinene er opdelt i forskellige beholdere: betontanke, store egetræ-foudres og små egetræ-barriques. Vi bruger gamle foudres over 15 år og barriques, der har været brugt til mindst tre vine. Det gør vi for at frugten skal komme klarest frem uden for megen indflydelse fra træet.
Alle disse forhold tilsammen giver os mulighed for at producere vores vine fra Châteauneuf-du-Pape med en unik karakter.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler