Vores historiske omgivelser hjælper med til at holde på traditionerne
Jeg hedder Sébastien Kargul, og sammen med familien Richard laver jeg klassiske vine i klassiske rammer.
Jeg driver Chateau de Corcelles sammen med familien Richard, og vi har kun et mål for øje. Jeg vil dyrke druer med respekt for miljøet og af optimal kvalitet.
Meget af vores arbejde foregår manuelt, og under høsten får vi hjælp af omtrent 150 par hænder, der arbejder nærmest i døgndrift for at få druerne i hus.
Kulturarv
Selve slottet Chateau de Corcelles i Beaujolais er et stykke national kulturarv, der stammer fra det 15. Århundrede. Slottet er et gammelt herresæde, der er bygget oven på en endnu ældre borg fra middelalderen.
Op gennem århundrederne har den lokale adel holdt til på slottet, indtil den franske revolution og dens deraf følgende tvangssalg af ejendomme i hele landet, forårsagede et ejerskifte til borgerskabet.
I 1984 købte familien Richard ejendommen for at udbygge og forbedre vinproduktionen på Chateau de Corcelles.
Enestående terroir
Vinmarkerne, der hører til ejendommen, udgør tilsammen 90 hektar fordelt på en lang række forskellige lokaliteter med hvert sit unikke terroir.
Vores marker er tilplantet med Gamay og Chardonnay, som præsenterer et særligt udtryk fra de mange parceller. Jeg og holdet bag vingården passer og plejer markerne, så de leverer perfekt modne druer til vinene.
I kælderen arbejder vi på klassisk Beaujolais-maner med CO2-udblødning og gæring i hele klaser. På den måde opnår vi at de enkelte druer gærer hver for sig, hvilket fremmer de rene og friske frugtsmag, som Beaujolais er så berømt for.
Jeg, familien Richard og vores team har som mål med vinene fra Chateau de Corcelles, at de er traditionelle og klassiske i stilen med frugten og drikkeglæden helt i front.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler