Jorden er vores families arv og fundament
Jeg hedder Jacques Oudart, og sammen med min familie dyrker jeg vores marker baseret på bæredygtigt landbrug, for vi vil have den reneste og mest ærlige smag frem i vores vine samtidig med at vi passer på vores dyrebare natur.
Vores familie kom her til landsbyen Brugny lidt syd for Épernay i det 19. Århundrede, og siden har vi trinvist udvidet vores areal med marker, der er gået i arv fra far til søn.
Det var min far, Etienne Oudart, der i 1958 lagde grundstenen til vores vingård ved at beplante 1,2 hektar med vinstokke. Sammen med min mor, Juliana, etablerede han vores families champagnehus under eget navn. Hun stod primært for den kommercielle del, mens han investerede i yderligere udvidelser af vinmarkernes areal, og dermed produktionskapaciteten.
Efter at have færdiggjort mine landbrugsstudier, begyndte jeg i 1988 at arbejde sammen med mine forældre, hvor jeg fik ansvaret for arbejdet i markerne. I 2006 overtog jeg hele driften af vores vingård, der i dag dækker et samlet areal på 9,25 hektar med de tre hoveddruesorter, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier i landskabet syd og øst for Épernay i Vallée de la Marne.
Bæredygtig tilgang i markerne
Gennem alle årene har vores familie haft et altoverskyggende fokus: kvalitet. Konstant har vi forfinet og forbedret vores arbejde for at sørge for at vi kan høste de sundeste og bedste modnede druer til vores vine.
I dag arbejder vi efter principper om bæredygtighed, der har gjort at vi er certificeret HVE - Haute Valeur Environnementale (High Environmental Value) fra de franske landbrugsmyndigheder og den lokale ordning Viticulture Durable en Champagne (Sustainable Viticulture in Champagne).
Gennem disse certificeringer forpligter vi os for eksempel til at undlade brugen af insektmidler, og opretholde en naturlig balance, hvor insekter og andre dyr af sig selv holder skadedyr i ave.
Det er vores håb og mål, at resultatet af vores arbejde i markerne kan smages, når vi laver vores vine med hjælp fra den seneste teknologi i vores kælderfaciliteter.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler