Vi lader naturen om at lave vin
Vores naturvin er rene og uforfalskede udtryk af vores jord i Emilia-Romagna.
Vi er Maura, Marta, Durante og Marco, og det hele startede i 2011, hvor vi tilplantede vores første vinmarker med Sangiovese og Trebbiano.
Det gjorde vi mens vi renoverede en gammel kirke i bakkerne ved landsbyen Brisighella.
Her i Ravenna-provinsen mellem Bologna og San Marino ligger vores syv hektar store vingård på lerjord i 100 meters højde.
Naturligt store udsving i temperaturen
Azienda Agricola Baccagnanos beliggenhed i nærheden af floden Lamone og mod bunden af dalen gør, at vi har gavn af store udsving i temperaturerne hele døgnet.
Det høje temperaturinterval i løbet af dagen og om natten gør, sammen med gode vindforhold, at markerne her lige det, der skal til for at druerne kan modnes optimalt.
Da vi etablerede vingården, valgte vi at plante lokale druesorter. Vi har derfor primært parceller med den røde Sangiovese sammen med de hvide Trebbiano og Albana.
Minimal indgriben
Vores marker dyrker vi økologisk og vi arbejder meget målrettet på at arbejde så bæredygtigt som muligt overalt i deres produktion.
Vores produktionsmetode er funderet på så lidt intervention som overhovedet muligt.
Groft sagt knuser vi druerne, og så ser vi hvad der sker. Vi sprøjter ikke, vi benytter ekstremt små mængder af svovl og alt er naturgæret.
Underjordisk hule
Det nye vineri, som vi byggede i 2019, er vitterligt en kælder. Vi kalder det for vores eget lille hobbit-hul, og de underjordiske forhold er perfekte til at sørge for en naturlig temperaturstyring.
Kælderen er udstyret med flere forskellige typer af beholdere til at gære og modne vores vine.
Vores Sangiovese modner i betontanke i omtrent seks måneder inden tapning. Vi bruger også store brugte egefade til at modne udvalgte partier af vinene.
Alt efter vores smag og instinkt samt ud fra årets høstkvalitet, vælger vi hvert år at blande de to modningsformer.
Terrakotta-amforaer
Derudover bruger vi georgiske qvevri, som er terrakotta-amforaer. Dem bruger vi til at gære vores Albanadruer, som derefter modner i ståltanke inden tapning.
Hele vejen igennem bruger vi den samme flasketype, og lige siden starten har vi benyttet skruelåg som lukningsmetode.
Vi laver naturvin med en frisk og ren smagsstil, hvor druerne og terroiret er helt i front.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler