Vores koncept

Køb vin direkte hos vinbonden

KOBAJ.com er en online-markedsplads, hvor du køber ind direkte hos vinbonden i fællesskab med andre. Når I handler sammen, reducerer I transportomkostningerne, og dermed gøres hele verden til jeres markedsplads.

KOBAJ.com hjælper vinbønder med at sælge direkte til forbrugeren udenom de traditionelle grossist-importører og det efterfølgende detailled. Dermed kan de tjene mere pr. flaske og du kan stadigvæk købe vinen billigere end i vinhandlen. KOBAJ.com sørger for alt det praktiske omkring bestilling og betaling til bonden, afgifter, forsikring og transport af de indkøbte varer.

På den måde er KOBAJ.com et univers, hvor fællesskabet giver den købekraft, der gør det muligt for alle at handle vin til priser, som ellers kun har været forbeholdt store importører og vinhandlere. Fællesskabets købekraft bliver via KOBAJ.com sidestillet med grossisternes.

Sendt fra bonden og leveret til din dør

Vores partnerskaber med udvalgte transportører sikrer afhentning hos bonden og levering direkte til din dør, virksomhed eller pakkeshop. Den pris, du ser på en vin, er med det hele inkluderet fra bondens dør til din.

Bondens bedste pris

Med KOBAJ.com som vinbøndernes salgskanal, slipper de for at rejse ud i verden og markedsføre deres vine ved messer og salgsmøder. I stedet kan de fokusere på at lave den gode vin. Med andre ord, så kan de koncentrere sig om at alt det, de i virkeligheden brænder for.

Bønderne får op til 95% af udsalgsprisen når de sælger via KOBAJ.com. Modsat får de ca. 50% af udsalgsprisen hos danske vinhandlere og supermarkeder. Med KOBAJ.com får bonden en mulighed for at få lidt mere pr. flaske end ved salg til danske vinhandlere, og samtidig kan de sælge vinen billigere end danske vinbutikker. Det er win-win for bonde og køber.

Historien om KOBAJ.com

KOBAJ.com startede med et ønske om at give vinelskere og restauranter muligheden for at købe direkte hos vinbønder fra hele verden. Fælles for private og restauranter er, at de hverken har importtilladelse eller købekraft til at handle stort ind.

Alexander Kidd, stifteren af KOBAJ.com, så en mulighed, der skulle afprøves. Han oprettede en Facebook-gruppe til formålet, hvor man kunne koble sig på en åben bestilling hos en vinbonde. I kommentarfeltet kunne man skrive, hvad og hvor meget man ville have med, og dernæst betale for sine varer via MobilePay. Når der var tilstrækkeligt med interesserede, bestilte Alexander vinen hos vinbonden. Vinen kom i starten hjem til Alexander, hvorefter han printede postlabels og sendte vinen videre til de respektive købere.

På kun 10 uger voksede facebook gruppen til mere end 3.500 medlemmer, og gruppen købte næsten en palle om ugen fra forskellige bønder. Alexander fik derfor travlt med at videreudvikle KOBAJ.com til en online-platform, der kunne understøtte fælles samkøb af vin. I dag handler primært private og restauranter side om side via KOBAJ.com.
Få svar på de oftest stillede spørgsmål (FAQ) om KOBAJ.com.

Kender du en vinbonde vi ikke kender..?

Send os et vin-bonde-hint

Finans
”markant øgning af aktivitet på platform”
Berlingske
  ”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
Børsen
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
EHandel
  ”vokser seks gange så meget som e-handlen”
EHandel
  ”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler