Hej Kobajer, her starter dit samkøb hos

Cordella Vini

Producentfakta
Sted Priser fra
Toscana, Italien DKK 96,-

Agroturisme Vintyper
Ingen oplysninger Rosé, Rød
Samkøbsstatus
Startet af Kasser købt
Brunello Brunello 174

Kobajers Udløber om
78 8 dage

Økologisk Brunello fra familiedrevet vingård i Toscana

Denne lille familiedrevne vingård med Maddalena Cordella ved roret producerer fornemme og elegante vine, der har et trofast følge af vinelskere verden over.

Maddalena overtog vingården fra sin far Orlando i 1998, der hårdnakket dyrkede korn og andre afgrøder på ejendommen mens naboerne rask væk plantede vinstokkke op gennem 80’erne og 90’erne. Maddalena overbeviste sin far om, at det ville være en fornuftig idé at etablere vinproduktion i stedet, og tiden har vist, at hun ikke tog fejl!

Der arbejdes 100% økologisk på ejendommens ni hektar, der alle er tilplantet med Sangiovese Grosso, hvoraf de otte hektar er beliggende i D.O.C.G Brunello di Montalcino og den sidste hektar ligger i D.O.C Rosso di Montalcino.

Vinstokkene blev tilplantet i henholdsvis 1998 og 2000 og vokser skråt i 350 meters højde ned mod dalen i ler- og kalkholdig jord. Høsten foregår manuelt med omhyggelig udvælgelse af de sunde drueklaser, der straks bringes til vingården og sorteres, inden druerne presses forsigtigt, så mosten langsomt presses ud af druerne. Vinene modnes i 2.500 liter store fade lavet af Slavonsk- eller Allier-egetræ.

For at man kan lave og ikke mindst sælge vin i Brunello di Montalcino, skal produktet godkendes af det lokale konsortium af vinproducenter. Første vin, en Rosso di Montalcino, blev frigivet i 2008, og med sig havde den de maksimale fem stjerner fra konsortiet. I 2011 kom Cordellas Brunello, og minsandten ikke om de fem stjerner også var i hus her.

Siden da har Cordella ikke set sig tilbage, for vinene har gået deres sejrsgang verden over, og i dag regnes den lille producent blandt de store. Man kommer ikke sovende til sådan en position, og Maddalena Cordella arbejder målrettet og hårdt hver eneste dag for at skabe de bedst mulige vine fra hendes økologiske vinmarker.

Vælg vine fra Cordella Vini

96,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Rosato 2019

Frisk og liflig rosé med saftig dybde. Duften er fyldig med noter af friske røde bær og blomster. Smagen er med de samme aromaer og en saftig frugtig fylde, der holdes på plads af en god syre. Vinen egner sig godt til aperitif eller til retter med lyst kød. Drikkes nu og de næste par år.

Type: Rosévin Årgang: 2019
Drue: Sangiovese

102,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Rosso di Montalcino 2019

Frisk og elegant introduktion til Cordellos vine. Duften er intens med noter af røde bær og blomster. Smagen er fyldig og en frisk syre samt tørre tanniner, der giver vinen en god struktur. Passer godt til lyse retter med indslag fra svampe eller trøffel. Drikkes fra nu og til 2027.

Type: Rødvin Årgang: 2019
Drue: Sangiovese

195,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Brunello di Montalcino 2016

Power og struktur i flot indpakning! Duften er kraftig og dyb med hele spektret fra lyse blomster- og bærnoter til træ og skovbund. Smagen er tør og intens med en lang eftersmag. Velegnet til mørke kødretter og som meditationsvin. Drikkes fra nu og til 2031.

Type: Rødvin Årgang: 2016
Drue: Sangiovese

334,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Brunello di Montalcino Riserva 2015

Saftig, mør og moden Brunello med power. Duften er intens og fyldig med modne mørke bær og jordbundsnoter. Smagen er rund, blød og kraftig med en god finkornet tanninstruktur, der gør vinen velegnet til mørke vinterretter med svampe. Drikkes fra nu og til 2030.

Type: Rødvin Årgang: 2015
Drue: Sangiovese

0,-
inkl. levering
0 ud af 6 flasker
Bland-selv kasse
Rosato 2019
96,-
Rosso di Montalcino 2019
102,-
Brunello di Montalcino 2016
195,-
Brunello di Montalcino Riserva 2015
334,-

Sådan fungerer et samkøb

Step 1

Første kasse er købt

En kobajer har købt den første kasse vin på pallen fra denne vinbonde og samkøbet er aktiveret. Du kan nu bestille lige så mange kasser vin du ønsker, indtil tiden udløber.

Step 2

Sammen køber vi 25 kasser

Andre kobajers deltager i samkøbet, men vi sender kun ordren til bonden hvis der er bestilt min. 25 kasser. Først ved min. 25 kasser hænger pris og omkostningerne til hjemtransport sammen.

Step 3

Tiden udløber

Er samkøbet en succes, bliver pengene trukket og alle deltagere vil modtage deres vin fra direkte fra bonden. Opnår samkøbet ikke 25 kasser, annullerer vi blot alle deltagernes kreditkort-transaktioner.

Finans
”markant øgning af aktivitet på platform”
Berlingske
  ”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
Børsen
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
EHandel
  ”vokser seks gange så meget som e-handlen”
EHandel
  ”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler