Samkøb fra vingårde i Tyskland

På denne side finder du de tyske vinbønder som har valgt at sælge deres vin via KOBAJ. Fælles for disse vinbønder er, at de ønsker at sælge deres vin direkte fra gården til dig. Når du køber direkte fra vinbonden, så støtter du vingården. Vinbonden sparer en masse tid og mange penge, på at rejse ud og finde indkøbere og grossister der vil forhandle gårdens produkter, og samtidig sparer både du og bonden mellemmanden væk.

Tysk vin - Køb vin i Tyskland, og smag det bedste i verden

Tyskland er i en rivende udvikling og siden årtusindsskiftet har vores kære naboer mod syd oplevet en sand stigning i popularitet ud over deres egne grænser. Tysk vin er vinverdenens bedst kendte offentlige insidertip til enestående vine til fabelagtige priser.

Tyskland er verdensberømt for deres riesling og andre hvidvine, men de kan så sandelig også følge med når det kommer til rød, rosé og bobler. Når først du har knækket koden til at forstå de til tider indviklede etiketter, er der stor sandsynlighed for at du er ramt for livet.

Billig tysk vin i verdensklasse

Danskerne er rigtig dygtige til at drikke tysk vin. Godt 5 % af alle flasker, der åbnes herhjemme, stammer fra Tyskland. Det er slet ikke ringe, når man betænker, at der især er tale om hvidvine, og at danskerne er et rødvinsfolk.

Prismæssigt skraber vi til gengæld bunden, for i langt de fleste tilfælde køber vi tysk vin, fordi den er billig. Og køber man det billigste, får man det ringeste.

Kobaj foretog en rundspørge for at få afdækket grunden til, at vi i så høj grad ignorerer det meget brede udvalg af fremragende, tyske kvalitetsvine, som importeres til Danmark. Resultatet udmøntede sig navnlig i to svar; “Alle tyske vine smager ens” og “Etiketterne er uforståelige”.

Til det første svar kan det kommenteres, at de billige tyske vine kan smage ens, fordi det ikke fordres af dem, at de afspejler klima eller jordbundsforhold.

At etiketterne skulle være uforståelige, er en lodret løgn; ingen vinetiketter i hele verden er så informative som tyskernes. Hvis blot man lærer sig en lille håndfuld begreber, vil man altid kunne finde en passende vin blot ved at se på etiketten.

Tysklands vinhistorie

Det var romerne, der år 15 f.v.t. bragte vindyrkningen til Tyskland, da de grundlagde byen Trier. Vinen bredte sig med lynets hast til store dele af landet - faktisk så meget, at kejser Domitian i år 92 beordrede den tyske vinproduktion halveret, fordi den i høj grad konkurrerede med vinene fra den italienske halvø.

De tyske munke overtager romernes traditioner for vinproduktion

Da Romerriget slap sit tag om Tyskland, gik det ned af bakke for vinmarkerne. Heldigvis begyndte munkeordnerne snart derefter at overtage romernes traditioner. Kirkens mænd dominerede således Tysklands vinproduktion fra 800-tallet og helt frem til 1500-tallet.

Dette havde sine indlysende fordele, idet mange af munkene beherskede alfabetet og dermed kunne nedfælde deres erfaringer i vinmarkerne på skrift. Ligesom det var tilfældet i Bourgogne, tilegnede man sig således en enorm viden om mikroklima og jordbundsforhold, som i dag er af vital betydning for de tyske vinproducenter.

Lad det i samme åndedrag være indrømmet, at det ikke var alle guds mænd, som besad evnen til at videreformidle videnskabelige observationer. Mange munke skulle efter sigende have drukket som svampe - det påstås, at tre-fire liter vin om dagen var normalt.

Reformation og øl

Da Martin Luther og hans tilhængere i 1500-tallet modsatte sig paven, måtte de nordtyske klostre lukke, hvormed vindyrkningen faldt drastisk. Reformationen bevirkede således ikke kun en ændring i den religiøse anskuelse, men grundlagde også en tradition for at drikke øl.

Forglemmelse og Tysklands gyldne nektar

Det er nok kun en myte, men lad os lige nævne den alligevel. I 1775 glemte en abbed at give sine munke besked på at høste. Munkene måtte ikke påbegynde en høst uden tilladelse, og druerne var for længst gået i råddenskab, da abbeden langt om længe kom i tanke om det. Man besluttede sig for at prøve at lave vin af de sølle, indskrumpede druer og resultatet var … gylden nektar.

Det må stå hen i det uvisse, hvorvidt Tysklands fantastiske, senthøstede vine blev opfundet på denne måde. Det er dog et faktum, at man kun producerede tørre vine frem til slutningen af 1700-tallet. De sidste tyske klostre blev for øvrigt lukket efter den franske revolution i starten af 1800-tallet - Napoleon var åbenbart ligeglad med munkenes positive effekt på vindyrkningen.

De første sammenslutninger af tyske vinbønder

Da vindyrkningen blev privatiseret, opdagede man, hvor stort et arbejde det egentlig var at lave vin. Navnlig de mere kvalitetsorienterede vinproducenter kunne på ingen måde magte den store arbejdsbyrde. Man lagde således kimen til de første kooperative sammenslutninger allerede i 1860’erne. Kooperativerne fik kolossal betydning for landets vinproduktion, som i tiden efter måtte døje med to verdenskrige og landsdækkende angreb af meldug og vinlus.

Tre ud af fire vinbønder er i dag tilknyttet et kooperativ, men da det hovedsageligt er de mindre producenter, der søger til sammenslutningerne, råder kooperativerne “kun” over 40% af Tysklands opdyrkede areal. Det bør dog bemærkes, at adskillige af sammenslutningerne er mindst lige så kvalitetsbevidste som de private vinproducenter.

Modernisering af tysk vin på godt og ondt

Ligesom det var tilfældet i resten af verden, indtraf der en teknologisk revolution inden for vinbranchen med begyndelse allerede i 1950’erne. Udviklingen i vinkældrene var uhyre vigtig, idet man i så høj grad koncentrerede sig om hvidvinsproduktion og nu blev i stand til at frembringe endnu renere, bedre afbalancerede vine.

Man lærte også at udnytte vinmarkerne mere effektivt, hvilket fra et kvalitativt synspunkt var knap så godt; høstudbyttet pr. hektar skød til vejrs. Disse tal giver et godt billede af, hvor voldsom stigningen var; i 1950 var Tysklands gennemsnitlige høstudbytte 40 hl/ha, i 1990 var tallet 100.

Tysklands geografi og klima

På nær de to nytilkomne distrikter i det tidligere Østtyskland er alle de tyske vinmarker centreret omkring den midt- og sydvestlige del af landet. På grund af den nordlige beliggenhed kendetegnes de tyske vinområder ved en meget lang, mild vækstsæson, som kun med nød og næppe tillader druerne at modnes.

Med andre ord vil de tyske vinbønder sjældent præsentere os for store, svulstige, solmodne vine, men den lange vækstsæson bevirker, at landets vine kan blive ekstremt nuancerede og komplekse.

For nordligt til kvalitetsvin

Ved at studere et verdenskort kan man notere sig, at der ligger tyske vinmarker mere nordligt end den 50. breddegrad. Til sammenligning kan det nævnes, at den canadiske delstat Labrador ligger på samme breddegrad, og dér skvulper der altså isbjerge omkring.

De tyske vinmarker ligger, teoretisk set, for nordligt til at kunne skabe kvalitetsvin. Når man alligevel formår at lave verdensklassevin, skyldes det i høj grad det kendskab til jordbund og mikroklima, som munkeklostrene tilegnede sig gennem århundreder. Der er fire faktorer, der gør det muligt for tyskerne at lave kvalitetsvin: Valg af druesort, topografi, floder og jordbund.

Særligt velegnede tyske druesorter

Druesorterne er tilpasset klimaet. Mange af de sorter, som anvendes i Tyskland, er krydsninger, som så at sige er blevet skræddersyet til det kølige klima. De mest kvalitetsorienterede producenter udnytter den omvekslende topografi til fulde, og planter deres vinstokke på stejle skråninger, som giver maksimal soleksponering.

Solrefleksion udnyttes, hvor det er muligt. Floder kan reflektere solstråler op på marker, som derved opvarmes mere end andre marker. Sidst, men ikke mindst har også jordbunden stor indflydelse. En mørk jordbund opfanger lettere solens varme end en lys jordbund, og visse steder går man så vidt som til at sprede sort skifer ud på vinmarkerne.

Vinlovgivningen i Tyskland

Tysklands vinlovgivning er en af verdens bedste og mest brugervenlige. Den sikrer i meget høj grad, at forbrugerne får et repræsentativt produkt, uden at skulle kende til de enkelte årganges kvalitet. Hovedtrækkene følger herunder.

Druernes modenhed - Hvad betyder Oechsle?

Tyskerne klassificerer deres vine efter druernes modenhed. Modenheden fastslås ved at måle vinens mostvægt. Mostvægten måles i Oechsle og kan udregnes på følgende vis. En liter vand vejer 1000 gram. Såfremt en liter druemost eksempelvis vejer 1105 gram, angives Oechsle til at være 105, idet mosten indeholder 105 gram ikke-vandige elementer.

Herpå kan vinen indlemmes i én ud af seks kategorier, hvor der dog også tages forbehold for produktionsmetoden. Idet Oechsle-kravet er individuelt defineret fra distrikt til distrikt, fremgår der en margin ved de nedenstående tal.

Deutscher Wein

Mindst 44-50° Oechsle. En tysk bordvin. Som regel halvtør, meget let og uden terroirpræg. Nydes helt ung. Man må skrive druesort på etiketten. Må gerne chaptalisere for at øge alkoholstyrken til det min. tilladte alkoholindhold på 8,5 %.

Deutscher Landwein

Mindst 47-53° Oechsle. En tysk bordvin. Som regel halvtør, meget let og uden terroirpræg. Nydes helt ung. Man må gerne chaptalisere for at hæve alkoholstyrken. Kategorien svarer til den europæiske kategori: Beskyttet Geografisk Betegnelse (på engelsk: PGI).

Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA)

Mindst 51-72° Oechsle. Hvis vinen angiver, hvor i Tyskland den er fra, skærpes kravet til mostvægten anseeligt. QbA er i kategorien ”Beskyttet Oprindelses Betegnelse” (engelsk: PDO) som er den højeste kategori i EU-lovgivningen.

QbA er det tyske svar på Frankrigs AOP/AOC. Der er som regel et kolossalt kvalitetsspring fra Deutscher Wein op til QbA, og det kan virkelig betale sig at lede efter QbA-vine fra topproducenter.

Hvad betyder Kabinett, Spätlese, Auslese og hvad er prædikatsvin i Tyskland?

Herpå følger Qualitätswein mit Prädikat (QmP), som inddeles i fem kategorier efter stigende Oechsle-grad.

Kabinett

Mindst 67-82° Oechsle. Oftest en halvtør, frisk vin, som i gennemsnit bør senest nydes ca. fem år fra høståret.

Spätlese

Mindst 76-90° Oechsle. Navnet betyder sen høst og angiver, at druerne er plukket mindst syv uger efter, at man høstede kabinett-vinene af samme druesort. Det er oftest en sødlig vin med en let silkeagtig struktur, som kan henlægges op til ca. ti år fra høståret.

Auslese

Mindst 83-100° Oechsle. Angiver, at der her er tale om en udvalgt høst, hvilket henviser til, at man ved høsten udvælger de klaser, som bærer overmodne, ædelrådne bær. Auslese er oftest mere fyldig og sødmefuld end Spätlese og vil kunne henlægges op til ca. femten år fra høståret.

Beerenauslese

Mindst 110-128° Oechsle. Druerne må kun håndhøstes. Ved høsten af Beerenauslese udvælges de enkelte overmodne bær. Beerenauslese er altid meget fyldig og sødmefuld og vil ofte kunne henlægges op til tyve år fra høståret.

Eiswein

Mindst 110-128° Oechsle. Som navnet antyder, har denne vin noget at gøre med frost. Druerne må først høstes, når temperaturen er faldet til minus otte grader. Herved fryser en stor del af druens vand, hvilket bevirker, at det kun er den mest sukkerholdige most, der frigives, når druerne presses (hvilket skal ske senest to timer efter høst).

Høsten af Eiswein finder ofte sted i december eller januar. De vine som høstes juleaften betragtes som særligt fine. En Eiswein skal besidde den samme grad af sødme som en Beerenauslese, men er meget friskere og renere i smagen, fordi mostens syrlighed bevares bedre i kulden. Vil ofte kunne henlægges op til 20 år fra høståret.

Trockenbeerenauslese

Mindst 150-154° Oechsle. Druerne må kun håndhøstes. En vin lavet af tørrede, udvalgte bær. Dette er en ekstremt sød og koncentreret vin, som betragtes som den fineste tyske vintype. En høj procentdel af de anvendte bær skal være angrebet af ædel råddenskab, og resultatet vil ofte kunne måle sig med den bedste Sauternes.

En god Trockenbeerenauslese vil kunne henlægges i adskillige årtier, og der hersker tvivl om, hvorvidt de allerbedste nogensinde bliver modne, endsige for gamle.

Oechsle og årgange hos tyske vine

Tænk, hvis franskmændene lod deres vine klassificere årgang for årgang. Lad os for eksempel sige, at man i 1992 havde ladet alle Grand Cru Classé-slottene i Bordeaux gennemgå en kemisk analyse, som kun tillod de vine, som var klassifikationen værdig, at bibeholde deres status. Så kunne det meget vel være, at adskillige af de fine slottes vine måtte se sig nedrykket til en lavere klassifikation.

Man kan knap nok forestille sig det ramaskrig, der ville runge, hvis for eksempel Château Lafite Rothschild måtte udbyde sin vin som Bordeaux Supérieur. De tyske producenter lader imidlertid sine vine klassificere hvert år, og de gør det uden at kny.

Anvendelsen af Oechsle-grader bevirker, at der er meget små kvalitetssvingninger i vinene fra årgang til årgang. Alle QbA-vine skal gennemgå kontrol hvert eneste år. Hvis for eksempel en påstået Spätlese ikke har den påkrævede Oechsle, vil den blive deklassificeret som Kabinett eller Landwein.

Når man alligevel skelner mellem gode og dårlige årgange, gør man det med henblik på, hvor stor en del af høsten der opnåede prädikat-status, og hvor komplekse og afbalancerede vinene blev. Prädikatvine må ikke chaptaliseres.

De tyske vines sødme

En Spätlese eller Auslese er ikke altid sød. Såfremt producenten ønsker det, kan han lade sukkeret gære helt eller delvist ud, hvilket resulterer i en mere tør og aromatisk vin med en højere alkoholstyrke.

Desto højere Oechsle vinen besidder, desto kraftigere en aroma vil den kunne opnå. Der findes fire grader af sødme, hvoraf de to sødeste næsten udelukkende anvendes til beskrivelse af Kabinettvine. Såfremt en Spätlese eller Auslese besidder den normale sødme, behøver man ikke at angive, at de er søde.

Trocken = Helt tør. Vinen må maksimalt indeholde fire gram restsukker pr. liter og vil oftest kunne drikkes af diabetikere (i givet fald vil det næsten altid stå på bagetiketten).

Halbtrocken = Halvtør. Lieblich = Liflig, sødlig. Süss = Sød.

De tre vinsegl i Tyskland

Ligesom i andre lande afholdes der storstilede vinkonkurrencer i Tyskland, som tildeler de bedre vine medaljer. De mest kendte medaljer er de tre Deutsches Weinsiegel - vinsegl - som symboliserer følgende: Gult segl tildeles vine fra Trocken-kategorien af højere kvalitet end gennemsnittet. Grønt segl tildeles vine fra Halbtrocken-kategorien af højere kvalitet end gennemsnittet. Rødt segl kan tildeles alle vine - både søde og tørre - som er bedre end gennemsnittet.

Hvad er Liebfraumilch?

Den skønne kvindes modermælk er navnet på Tysklands mest forkætrede vintype. Tidligere oversteg den årlige produktion mere end 100 millioner flasker, mens tallet i dag er knap så gigantisk. I 1980erne var Liebfraumilch lig med decideret ringe vin, men i dag kan man støde på bedre kvaliteter inden for typen. En Liebfraumilch skal indeholde min. 70 % Riesling, Müller-Thurgau, Silvaner eller Kerner. Vinen må sammensættes af druer fra fire Anbaugebiete; Rheingau, Nahe, Rheinhessen og Pfalz.

Smagen skal være sødlig. Hvis vinen besidder tilstrækkelig syre til at afbalancere sødmen, kan helhedsindtrykket være læskende og behageligt, og prisen er som regel helt i bund. Hovedparten af al Liebfraumilch laves på druer fra Rheinhessen.

Hvad er Sekt?

Tyskerne kalder mousserende vin for sekt. Desværre fremstilles næsten al tysk sekt ved brug af tryktanksmetoden, også kaldet charmat, i stedet for den klassiske champagne-metode med andengæring på flaske.

Derfor har de fleste sekt-vine en ret grov mousse, og er langt fra sammenlignelige med eksempelvis de franske Crémant-vine, endsige Champagne. De bedste sekt-vine laves overvejende på Pinot Blanc og Riesling.

De tyske druesorter

Sammenlignet med de andre “klassiske”, europæiske vinlande, besidder Tyskland kun ganske få druesorter. Idet vi kender mange af sorterne fra Frankrig, er det en ganske overkommelig opgave at blive fortrolig med Tysklands vigtigste druesorter.

Grønne druesorter i Tyskland

Bacchus

En krydsning af Riesling, Silvaner og Müller-Thurgau. Til trods for, at denne drue er navngivet efter en vingud, er der dog sjældent noget himmelsk over dens resultater. Vellavet Bacchus kan være saftig og meget krydret, men oftest er vinen flad og uharmonisk. Bacchus dyrkes især i Rheinhessen, men giver sine bedste resultater i Franken og Baden.

Grauburgunder

Også kendt som Ruländer og Grauer Burgunder, identisk med franskmændenes Pinot-Gris. Druen afstedkommer vine af en generelt høj kvalitet, ofte med en høj alkoholstyrke. De bedste Grauburgunder-vine laves i Baden og Rheinpfalz.

Huxelrebe

En relativt ukendt drue, men en af Tysklands bedste. Huxelrebe opnår let en høj Oechsle-vægt og er derfor velegnet til de sødere vintyper. Disse vil ofte besidde en fløjlsagtig fedme og en Muscat-lignende aroma. Huxelrebe dyrkes hovedsageligt i Rheinhessen og Rheinpfalz.

Kerner

En krydsning mellem Riesling og Trollinger. Denne drue dyrkes i hele Tyskland, navnlig på grund af dens hårdføre natur og evne til at opnå en høj Oechsle-vægt. Druen kan minde utroligt meget om Riesling, men vil aldrig opnå den samme elegance.

Müller-Thurgau

Det var Hr. Müller fra byen Thurgau, der skabte denne krydsning mellem Riesling og Silvaner. Müller-Thurgau er Tysklands næstmest udplantede vinsort og er udbredt i hele landet. Druen er uegnet til fremstilling af senthøstede vine og bruges oftest til billige andenrangsvine. Müller-Thurgau kaldes også Rivaner.

Riesling

Tysklands mest udplantede sort, lokalt benævnt Klingelberger. Riesling er og bliver Tysklands bedste druesort. Ingen andre tyske sorter formår på samme måde at skabe lagringsværdige vine, som i så høj grad afspejler klima og jordbund.

En god Riesling vil ofte besidde en uforlignelig aroma af blomster og mineraler, og vil ofte (afhængigt af prädikat) kunne henlægges i meget lang tid. De fineste vine laves i Rheinpfalz, Nahe, Rheingau og Mosel.

Scheurebe

Ligesom det er tilfældet med Müller-Thurgau, har også skaberen af denne krydsning mellem Riesling og Silvaner opkaldt druen efter sig selv - i dette tilfælde hed skaberen blot Hr. Scheu. Druen er navnlig kendt for fine Spätlese og Auslese med en markant blomstret aroma.

Silvaner

Denne drue kan, hvis den behandles med respekt, skabe aromatiske, elegante vine, som klart afspejler den jordbund, den stammer fra. Spätlese kan være superflot, navnlig hvis den kommer fra Rheinhessen eller Franken.

Weissburgunder

Identisk med franskmændenes Pinot Blanc, også kaldet Weisser Burgunder. Ligesom det er tilfældet i Alsace, fremstilles der tørre, sprøde vine af denne drue, som navnlig retter sig mod det brede publikum. Weissburgunder dyrkes navnlig i Baden og Rheinpfalz.

Blå druesorter til tysk rødvin

Blauer Portugieser

Dette er Tysklands næstmest udbredte blå drue. De rødvine, som laves af Blauer Portugieser, er sjældent mere end middelmådige og lidt for syrlige og tyndbenede. Druen lægger også most til en mindre mængde hvidvin i Rheinpfalz, som kan være af højere kvalitet.

Dornfelder

I det seneste årti har denne drue givet flottere og flottere vine. Uanset hvor respektløst vinbønderne behandler den, formår Dornfelder af uransagelige årsager at frembringe bærduftende, relativt tanninrige vine. De bedste resultater, som snildt kan sammenlignes med en kraftig Beaujolais, opnås i Rheinpfalz og Rheinhessen.

Frühburgunder

En tidligt modnende mutation af Spätburgunder. Frühburgunder-vin er typisk meget lys, intenst hindbærduftende og smagen meget let. Vinen skal som regel drikkes helt ung.

Lemberger

Identisk med østrigernes Blaufränkisch, også kendt som Limberger. Druen giver vine med charmerende frugt og udtalt syrlighed, som tit kan minde om Gamay-vine fra Beaujolais.

Müllerrebe

Lokalt kaldet Schwarzriesling, identisk med Frankrigs Pinot Meunier. Müllerrebe anvendes først og fremmest som blandingsingrediens med andre sorter, idet den på egen hånd kan være lidt tyndbenet. Müllerrebe dyrkes først og fremmest i Württemberg.

Spätburgunder

Identisk med Pinot Noir. Det er som om, tyskerne bliver bedre år for år, til at få det bedste ud af denne drue, hvis vine ofte kan sammenlignes med en Pinot Noir d’Alsace. Spätburgunder dyrkes hovedsageligt i Baden, imens man i Rheingau har formået at fremstille formidabel Beerenauslese.

Trollinger

Denne drue anvendes hovedsageligt på grund af dens evne til at yde et stort høstudbytte, af og til over 200 hl/ha. Trollinger frembringer tyndbenede, sødlige vine, hvis bedste side er, at de er billige. Druen dyrkes næsten kun i Württemberg.

De tyske vindistrikter

Tyskland rummer i alt 13 distrikter, eller Anbaugebiete, som de også kaldes. De, som mener, at al tysk vin smager ens, kan på det varmeste anbefales at smage én vin (gerne lavet af samme drue) fra hvert distrikt. Variationen blandt vinene er ganske enkelt kolossal.

Ahr

Dette lille Anbaugebiete er primært kendt for sine rødvine, som hovedsageligt laves af Spätburgunder. Den nordlige beliggenhed taget i betragtning burde det være svært at få druerne til at modnes, men det er ikke tilfældet, blot man vælger de rigtige marker. Flere steder finder man mikroklimaer, som er langt varmere, end man finder det i mere sydligt beliggende Anbaugebiete.

Før i tiden blev en stor del af Spätburgunder-vinene lavet i en sødlig stil, men i dag er der mange smækre, tørre vine at vælge mellem. De bedste vine laves ved byerne Altenahr, Ahrweiler, Heimersheim, Mayschoss, Neuenahr, og Walporzheim.

Baden

Dette er Tysklands sydligste vindistrikt, hvilket i høj grad sætter sit præg på vinene. Selv om man ikke er i stand til at opnå lige så komplekse og lagringsværdige resultater som i flere andre områder, er vinene fra Baden utroligt populære på grund af den bløde, meget aromatiske stil.

Kooperativer står for størstedelen af produktionen, men mindre producenter er ved at træde i karakter. Druerne Müller-Thurgau, Ruländer, Gewürztraminer, Riesling, Weissburgunder og Spätburgunder er de mest populære. De hvide vine fra byerne Burkheim, Durchbach, Ihringe og Michelfeld er bedst, imens Spätburgunder klarer sig fremragende i den mørke, vulkanske jord omkring Kaiserstuhl.

Franken

På skråningerne ned til floden Main og dens bifloder finder vi dette spændende Anbaugebiete. Området er navnlig blevet kendt for sine flotte resultater med en bred vifte af druesorter: Müller-Thurgau, Silvaner, Bacchus, Weisser Burgunder, Spätburgunder og Riesling.

Vinene kendetegnes ved den mest maskuline og mineralske stil, man finder i hele Tyskland. Franken-vine er oftest tørre og en anelse mindre aromatiske, end det er tilfældet andre steder i landet.

Hvis man søger en vin med kraftig aroma, kan det anbefales at lede efter Spätlese eller Auslese i en Trocken-udgave - de er svære at finde, men til gengæld eventyrligt velsmagende. De bedste præstationer stammer fra omkring byerne Würzburg, Iphofen, Bürgstadt, Volkach, Castell og Randersacker.

Franken-vine ofte går under betegnelsen Steinwein, et navn som er hentet fra en berømt vingård i området. Franken-vine aftappes traditionelt på den buttede bocksbeutel-flaske, hvis facon efter sigende er designet efter de ædlere dele af en gedebuk.

Hessische-Bergstrasse

Dette distrikt producerer kun en lille mængde vin, som sjældent ses i Danmark. Riesling og Müller- Thurgau er så godt som altdominerende, men der laves også et lille kvantum meget delikat Silvaner. Vinene fra Hessische-Bergstrasse er som regel fyldige, halvsøde og moderat syrlige. De bedste vine laves omkring byen Heppenheim.

Mittelrhein

Et lille, men godt Anbaugebiete, som er blevet vækket af tornerosesøvnen i løbet af 1990’erne. Mittelrhein er navnlig kendt for sine Riesling-vine, som dyrkes på frygtindgydende stejle klippeskråninger. De fleste topvine laves omkring byen Bacharach. Mittelrheins bedste Rieslingvine kendetegnes ved en sarthed og elegance, som er helt i særklasse.

Mosel-Saar-Ruwer

Dette verdensberømte Anbaugebiete er opkaldt efter de tre floder, der reflekterer solens stråler op på de skrænter, hvor nogle af verdens bedste vine dyrkes. Næsten al vin dyrkes på de bjergsider, der løber ned mod floderne. Der er i alt fem Bereiche, tyve grosslage, næsten 200 vinbyer og ca. 500 Einzellage i Mosel-Saar-Ruwer.

Generelt set leverer de alle unikke, feminine, elegante vine, men nogen gør det bedre end andre. Riesling er kongen i Mosel-Saar-Ruwer, og de mest spektakulære resultater opnås omkring byerne Brauneberg, Graach, Bernkastel, Piesport, Zeltingen, Wehlen, Erden og Wiltingen. Der fremstilles også fine vine på Spätburgunder, hvoraf de bedste stammer fra byen Graach og Trarbach.

Nahe

Dette distrikt ligger mellem Rheinhessen og Mosel-Saar-Ruwer og kan stilmæssigt præsentere vine, som minder om dem, man finder i begge naboområder. Vinene fra den nordlige del (nær Rheinhessen) er milde og frugtige, med en blid syrlighed. I syd bliver stilen en kende mere feminin og elegant med en større syrlighed.

Riesling, Müller-Thurgau og Silvaner er de mest udbredte vinsorter, hvoraf navnlig Riesling-vinene ofte er af meget høj kvalitet. De bedste vine stammer i den nordlige del fra byerne Dorsheim og Münster, imens Niederhausen og Schlossböckelheim tegner sig for nogle af de flotteste resultater fra den sydlige del af Nahe.

Rheingau

Riesling er altdominerende i dette berømte Anbaugebiete, hvor druen optager næsten 80 % af det opdyrkede areal. Vinene fra Rheingau er generelt af lige så høj kvalitet som dem fra Mosel-Saar- Ruwer.

Der er dog en væsentlig forskel mellem de to Anbaugebiete, idet klimaet er et par grader varmere i Rheingau. Dette skaber mere fyldige og maskuline vine med en større mængde frugtsyre.

Selv om det kan være svært at abstrahere fra områdets fantastiske Rieslingvine, vil det være en stor fejl at glemme de utroligt charmerende rødvine på Spätburgunder. De bedste hvidvine laves omkring byerne Johannisberg, Geisenheim, Winkel, Lorch, Hattenheim, Hochheim og Rüdesheim.

Rheinhessen

Dette er landets største vindistrikt, nok mest kendt som Liebfraumilchens hjemstavn. Man kan sige, hvad man vil om denne vin, men uanset hvad er det svært at rokke ved Tysklands største eksportsucces. Hvert år forlader ikke færre end 12.000.000 kasser Tyskland, hvilket må siges at være et pænt antal. Vinen skal ifølge QbA-bestemmelserne overvejende laves af Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau og Kerner og skal enten være Lieblich eller Süss.

Rheinhessen har dog meget andet at byde på. Der laves således spektakulære, senthøstede vine af Riesling, Weissburgunder og Huxelrebe, hvoraf de allerbedste dyrkes omkring byerne Nierstein, Oppenheim, Dalsheim og Westhofen. Stilmæssigt ligger Rheinhessens vine i den mere frugtige, bløde og knap så syrerige ende af skalaen.

Rheinpfalz (Pfalz)

Tysklands mest produktive Anbaugebiete, også kendt som Pfalz. Som så ofte er det Riesling, der stjæler billedet, men Müller-Thurgau, Weissburgunder og Silvaner er også værd at bemærke. På grund af den sydlige beliggenhed er mange af Rheinpfalz’ vine charmerende runde og fyldige, med en moderat syrlighed, selv om der er nogle markante undtagelser fra denne regel. De bedste vine stammer fra byerne Forst, Ruppertsberg, Deidesheim, Ungstein, Schweigen og Wachenheim.

Saale-Unstrut og Sachsen

Det er ikke kun den nordlige beliggenhed, der hindrer disse to Anbaugebiete i at markere sig blandt de øvrige tyske vindistrikter. Problemet er i høj grad den svage økonomi, som har plaget områderne siden genforeningen af Øst- og Vesttyskland.

Endnu har de to distrikter kun magtet at frembringe nogle til nød hæderlige vine på Riesling, Müller-Thurgau, Silvaner, Weissburgunder og Spätburgunder, men kvaliteten vil givetvis stige med tiden. Saale-Unstruts bedste vine stammer fra omkring byerne Karsdorf og Freyburg, mens Sachsens topvine laves ved byen Zadel.

Württemberg

Et højproduktivt Anbaugebiete, hvis vine sjældent ses i Danmark. Württemberg er først og fremmest et rødvinsområde, overvejende beplantet med Trollinger. I de senere år har kvalitetsvine på Riesling, Spätburgunder og Lemberger vundet terræn, og udviklingen er lovende. Vinene er som regel slanke og frugtige. Markerne ved byerne Schnait, Stetten og Untertürkheim leverer Württembergs bedste vine.

Hvad betyder Classic og Selection på tyske vinetiketter?

Hvis der står Classic på vinens etiket, betyder det, at vinen er tør eller halvtør (i Rheinhessen kan vinen kun være tør), og at mostvægten ligger væsentligt over det påkrævede. Vinen skal have bestået en ekstra skrap smagetest, og alkoholprocenten skal være mindst 12 % (i Mosel-Saar-Ruwer 11,5 %).

Classic-prædikatet tildeles stort set kun regionale vine, for eksempel Pfalz eller Mosel-Saar-Ruwer. Kravene skærpes yderligere, hvis der skal stå Selection på flasken. For at leve op til dette skal vinen laves på håndhøstede druer fra en Einzellage (enkeltmark), høstudbyttet må højst være 60 hektoliter pr. hektar, og alkoholprocenten skal mindst være 12,2 %.

Classic- og Selection-begreberne blev indført i den tyske vinlovgivning i 2000, og de er først nu ved at vinde indpas, men vi kommer sikkert til at se masser af vinene herhjemme inden længe.

Tysklands uofficielle Grand Cru-klassifikation - VDP

Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, i daglig tale VDP, er en sammenslutning af ca. 200 tyske topproducenter. I 2002 lancerede de Grosse Lage - en slags Grand Cru-begreb. Godt og vel 200 vinmarker fordelt over alle tyske vindistrikter er klassificeret som Grosse Lage.

For at vinene skal kunne smykke sig med Grosse Lage-logoet, skal de leve op til følgende krav:

Druerne skal håndhøstes. Høstudbyttet må maksimalt være 50 hektoliter pr. Hektar. Oechslegraden skal mindst modsvare spätlese. Vinene skal bestå en smagetest, hvor deres terroirpræg vurderes. Vinene må kun være monovarietale (laves på én druesort). Der må kun anvendes de druesorter, som VDP tillader i den pågældende region.

Hvad er Grosse Lage og Grosses Gewächs?

Tørre Grosse Lage-vine kaldes Grosses Gewächs og bærer et ”GG” på etiketten. Rheingau er en undtagelse: Her kaldes tørre Grosse Lage-vine for Grosse Gewächs.

Søde Grosse Lage-vine bærer deres almindelige prædikat, altså spätlese, auslese, osv. Både de tørre og søde vine skal være forsynede med Grosse Lage-logoet på flasken.

Grosse Lage - fordele og ulemper

Der er masser af fordele og ulemper ved Grosse Lage-konceptet. Fordelene er først og fremmest, at det bliver lettere for forbrugeren at finde tyske vine med terroirpræg - forbrugeren skal blot gå efter logoet. Desuden skaber begrebet en masse fokus på de bedre tyske vine.

Ulemperne er blandt andet, at det ikke er alle topproducenterne, der er medlem af VDP. Ikke-medlemmer kan lave mindst lige så fremragende vine, men de kan ikke bære Grosse Lage-logoet.

Man kan også sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden i, at VDP definerer, hvilke druesorter der er tilladte til Grosse Lage-vine i de forskellige Anbaugebiete. For eksempel er Riesling den eneste autoriserede druesort i Mosel-Saar-Ruwer, og det er der nok mindst én Mosel-producent af Spätburgunder i verdensklasse, som ærgrer sig over.