wine-maker
Ny hos KOBAJ?
x wine-maker
Find dinunderlines vinbonde


Ryd filter
Populære søgninger
Land & område
Område
Drue søgninger

Samkøb fra Bordeaux-vingårde

Her på siden finder du Bordeaux vinbønder, som har valgt at sælge direkte til dig. Du finder hvide og røde vine, baseret på bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Sauvignon Blanc og Semillon. her er vine fra Medoc, Pomerol, Saint Emilion, Cote de Bourg, Blaye, Graves og mange andre steder i det store og verdensberømte vindistrikt i det sydvestæige Frankrig.

Når bønderne sælger direkte til dig via KOBAJ.com, sparer de både tid og penge ved ikke at skulle rejse ud og markedsføre deres vine. Se dig omkring på siden her og lad dig inspirere. Find din favoritbonde, start et samkøb eller deltag i et åbent samkøb.

Bordeaux-vingårde

bell-icon
Udløber om
19 dage
Early bird
Chateau_Calvimont
Ekstra info
hashtag-icon Samkøbsnummer: 2913
user-icon Startet af: VinFinansiererne
truck-icon Forventet levering: Lør 17. sep
5
20 mere for at
sikre samkøbet
Chateau Calvimont
location-icon Bordeaux, Frankrig
Vores terroir giver os helt unikke vine
price-icon
Priser fra DKK 85,-
case-of-wine-icon
Tidl. samkøb 19
location-icon
bell-icon
du bestemmer
selv antal dage
Château_Bellegrave
Ekstra info
hashtag-icon Samkøbsnummer: Samkøbet skal startes først
user-icon Startet af: Dig?
truck-icon Forventet levering: EU: 3 uger og USA: op til 20 uger
Samkøbet er ikke startet endnu
..men det kan du!
Château Bellegrave
location-icon Bordeaux, Frankrig
Prisvindende vinslot i Pomerol laver elegant vin
price-icon
Priser fra DKK 306,-
case-of-wine-icon
Minimum 25 kasser
location-icon
bell-icon
du bestemmer
selv antal dage
Château_Castagnac
Ekstra info
hashtag-icon Samkøbsnummer: Samkøbet skal startes først
user-icon Startet af: Dig?
truck-icon Forventet levering: EU: 3 uger og USA: op til 20 uger
Samkøbet er ikke startet endnu
..men det kan du!
Château Castagnac
location-icon Bordeaux, Frankrig
Det bedste ved det hele er at arbejde sammen med min far
price-icon
Priser fra DKK 73,-
case-of-wine-icon
Minimum 25 kasser
location-icon
bell-icon
du bestemmer
selv antal dage
Château_des_Jacobins
Ekstra info
hashtag-icon Samkøbsnummer: Samkøbet skal startes først
user-icon Startet af: Dig?
truck-icon Forventet levering: EU: 3 uger og USA: op til 20 uger
Samkøbet er ikke startet endnu
..men det kan du!
Château des Jacobins
location-icon Bordeaux, Frankrig
Mikrovingård laver elegante vine midt i Pomerol
price-icon
Priser fra DKK 243,-
case-of-wine-icon
Minimum 25 kasser
location-icon
bell-icon
du bestemmer
selv antal dage
Chateau_Gazin-Rocquencourt
Ekstra info
hashtag-icon Samkøbsnummer: Samkøbet skal startes først
user-icon Startet af: Dig?
truck-icon Forventet levering: EU: 3 uger og USA: op til 20 uger
Samkøbet er ikke startet endnu
..men det kan du!
Chateau Gazin-Rocquencourt
location-icon Bordeaux, Frankrig
Familie laver vin på moderne og historisk vinslot i Bordeaux
price-icon
Priser fra DKK 174,-
case-of-wine-icon
Minimum 25 kasser
location-icon
bell-icon
du bestemmer
selv antal dage
Chateau_Haut_Peyrat
Ekstra info
hashtag-icon Samkøbsnummer: Samkøbet skal startes først
user-icon Startet af: Dig?
truck-icon Forventet levering: EU: 3 uger og USA: op til 20 uger
Samkøbet er ikke startet endnu
..men det kan du!
Chateau Haut Peyrat
location-icon Bordeaux, Frankrig
Vinfamilie laver elegante vine syd for Bordeaux
price-icon
Priser fra DKK 94,-
case-of-wine-icon
Minimum 25 kasser
location-icon
bell-icon
du bestemmer
selv antal dage
Château_Matignon
Ekstra info
hashtag-icon Samkøbsnummer: Samkøbet skal startes først
user-icon Startet af: Dig?
truck-icon Forventet levering: EU: 3 uger og USA: op til 20 uger
Samkøbet er ikke startet endnu
..men det kan du!
Château Matignon
location-icon Bordeaux, Frankrig
Fars eget private hyggeprojekt i Saint Émilion
price-icon
Priser fra DKK 179,-
case-of-wine-icon
Minimum 25 kasser
location-icon
bell-icon
du bestemmer
selv antal dage
Chateau_Montaigut
Ekstra info
hashtag-icon Samkøbsnummer: Samkøbet skal startes først
user-icon Startet af: Dig?
truck-icon Forventet levering: EU: 3 uger og USA: op til 20 uger
Samkøbet er ikke startet endnu
..men det kan du!
Chateau Montaigut
location-icon Bordeaux, Frankrig
Tradition og modernitet går hånd i hånd hos os
price-icon
Priser fra DKK 70,-
case-of-wine-icon
Minimum 25 kasser
location-icon

Bordeaux - en af verdens største vinregioner

Godt 110.000 hektar tæt beplantede AOC-vinmarker varetages af 10.000 vinbønder, hvoraf næsten halvdelen selv aftapper på flaske. Resten sælger deres vine i bulk eller er medejere af regionens halvt hundrede kooperativer. Bordeaux producerer årligt ca. 600 millioner liter AOC-vin eller omtrent lige så meget vin, som der laves i Chile.

Dyr og billig Bordeaux

I de senere år er priserne på de bedste Bordeaux-vine steget til skyhøje priser, ikke mindst på grund af øget efterspørgsel fra ”nye” eksportmarkeder såsom Kina og Rusland. Nogle vinnydere fravælger helt Bordeaux, fordi den 5. Cru, de plejede at købe, nu koster det tredobbelte - og det er synd.

Man skal huske på, at de vildeste prisstigninger kun gælder de allermest kendte vine. Der laves stadigvæk mange gode vine til fornuftige priser i Bordeaux, især når man kigger på Bordeaux Supérieur og Cru Bourgeois-kategorierne, samt den nye paraply-appellation Côtes de Bordeaux.

Vinverdenens centrum og Bordeaux en primeur

Bordeaux by har gennem flere hundrede år været vinbranchens centrum. Det skyldes dels vinenes høje kvalitet, det åbenbare faktum, at der er meget af den, og at der er etableret et netværk af vinmæglere og handelshuse, hvis omfang er helt uden sidestykke.

Med andre ord; det er ikke kun vinene, der er i verdensklasse, den globale distribution af vinene er også verdens mest effektive. Det mest indlysende eksempel er den årlige ”en primeur”- kampagne, hvor den seneste årgangs vin sælges, mens den endnu ligger på fad.

Hvad betyder Bordeaux?

Navnet Bordeaux kommer af ’bord’ og ’eau’, der betyder ’på kanten af vandet’, hvilket både geografi sk og klimatisk er meget sandt. Bordeaux ligger mellem Atlanterhavet (Biscayen) i vest og floderne Dordogne og Garonne i øst. De to floder i øst løber sammen og bliver til Gironde-flodmundingen (fagtermen for en flodmunding er æstuarium), som har lagt navn til departementet.

Et klima på kanten af vandet

Klimaet er tempereret og meget fugtigt. Regnskyer fra Atlanterhavet og fordampning fra floder skaber fugtige tåger, der om efteråret risikerer at få modne druer til at rådne, hvis ikke vinbønderne holder øjnene åbne og rydder ud i blade og druer på vinrankerne.

Søde hvidvine fra blandt andet Sauternes og Barsac har godt af ædel råd (pourriture noble), men tørre vine forringes af råd.

Højre og venstre bred i Bordeaux

Der skelnes ofte mellem højre og venstre bred af Gironde-flodmundingen, når man taler om Bordeaux.

Venstrebredden omfatter Médoc og Graves, hvor rødvinene typisk indeholder mere Cabernet Sauvignon end Merlot, og derfor bliver mere tanniske og maskuline.

Højrebredden inkluderer Pomerol, Saint-Émilion og Côtes de Bordeaux (Côtes de Blaye, Côtes de Bourg, Côtes de Castillon og Côtes de Francs), og her er rødvinene Merlot-dominerede og dermed ofte blødere og mere feminine.

Generisk Bordeaux

Hvis der kun står Bordeaux AOC på flasken, kan vinen stamme fra hvor som helst i Bordeaux. Der er dog en temmelig stor sandsynlighed for, at den er lavet på druer fra Entre-Deux-Mers-området. En hvid Bordeaux AOC skal indeholde mindst 70 % Sémillon, Sauvignon Blanc og/eller Muscadelle. Merlot Blanc, Colombard og/eller Ugni blanc må udgøre højst 30 %. Det maksimale tilladte høstudbytte er 65 hektoliter pr. hektar. Rød og rosé Bordeaux AOC skal laves på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Carmenère, Merlot, Malbec og/eller Petit Verdot, og det maksimale tilladte høstudbytte er 55 hektoliter pr. hektar.

Hvis der står Supérieur på etiketten, er det maksimale tilladte høstudbytte 50 hektoliter pr. hektar, uanset om vinen er rød eller hvid. Den gennemsnitlige hvide Bordeaux AOC er slank, frisk og tør. Den røde Bordeaux AOC er ganske blød, som regel Merlot-domineret, og har en pæn frugt og en moderat tannin. En rosé Bordeaux AOC er moderat frugtig, sprød og nem at drikke.

Hvad er Bordeaux Clairet?

Bordeaux Clairet er et saftigt affaldsprodukt, der opstår, når vinbønderne vil koncentrere deres rødvine ved saignéemetoden (saignée betyder ”aftapning af blod”).

Ambitiøse vinbønder lader typisk en femtedel af mosten løbe (bløde) fra drueskindet, så forholdet drueskind/ most bliver mere koncentreret, lidt ligesom når man laver en stærk kande te eller kaffe.

Typisk fjernes Bordeaux Clairet fra drueskallerne efter 5-10 timer, hvorpå den lyserøde most gæres separat i en anden tank. Bordeaux Clairet er ukomplicerede vine med knap så megen sprødhed som almindelig rosé. AOC-bestemmelserne for druesorter og høstudbytte er de samme, som for almindelig rosé Bordeaux AOC.

Crémant de Bordeaux

Der laves også mousserende vin i Bordeaux. Druerne er de samme, som bruges til fremstilling af hvid og rosé Bordeaux AOC, og det maksimale tilladte høstudbytte er 65 hektoliter pr. hektar. Vinene er gennemgående lette, friske og charmerende.

Graves syd for Bordeaux by

Jordbunden i Graves-distriktet er rig på sand og grus og producerer de blødeste rødvine, der laves på venstrebredden. Grave er et fransk ord for store grus sten, som særligt findes i terrænet i Sydvestfrankrig og Bordeaux, og det er denne stentype, der har lagt navn til området Graves.

De røde Graves-vine skal laves på Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec og/eller Petit Verdot. De hvide Graves-vine skal laves på Sémillon, Sauvignon og/eller Muscadelle. Det maksimale tilladte høstudbytte for både rød- og hvidvine er 50 hektoliter pr. hektar.

Hvis der står Graves Supérieur på etiketten, må høstudbyttet kun være 40 hektoliter pr. hektar, og alkoholstyrken skal være 13,5 % i stedet for den almindelige 11 %.

Graves-distriktets hvide vine er sprøde og friske og besidder gerne et anseeligt lagringspotentiale, hvor de ofte åbenbarer en stor mineralitet. Rødvinene er som sagt i den lettere ende og drikkemodne i en relativt ung alder. Rødvinene kan også tit være ganske mineralske.

Pessac-Léognan ved byen Bordeaux

I 1987 blev Pessac-Léognan AOC oprettet. Appellationen ligger i den nordligste femtedel af Graves, tættest på Bordeaux by. Alle Graves’ Cru Classé-slotte ligger i Pessac-Léognan AOC.

Hvidvinene fra Pessac-Léognan skal laves på Sémillon, Sauvignon Blanc og/eller Muscadelle, og Sauvignon Blanc skal udgøre mindst 25 % af druesammensætningen. Rødvinene skal laves på Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec, Petit Verdot og/eller Carmenère. Det maksimale tilladte høstudbytte er 45 og 48 hektoliter pr. hektar for henholdsvis rød- og hvidvine.

Pessac-Léognans vine er mere koncentrerede og modne i frugten. Hvidvinene er federe og knap så sprøde som i Graves. Rødvinene er mere frugtige og stoflige, og mineraliteten er ikke så udtalt.

Venstrebred Bordeaux fra nord mod syd, og hvad er en Médoc vin?

Vinene fra den nordligste, fladeste tredjedel af Médoc-halvøen kaldes slet og ret Médoc. Her er jorden meget leret, og vinene bliver kraftige, rustikke og bredskuldrede. Der er ingen Cru Classéslotte i denne del af Médoc, men mange Cru Bourgeois-vine.

Der kan kun laves rødvin inden for appellationen, og den skal baseres på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Carmenère, Merlot, Petit Verdot og/eller Malbec. Det maksimale tilladte høstudbytte er 55 ha/hl.

I solrige årgange kan vinene fra Bas-Médoc være gode køb, men den lerholdige jordbund har ringe dræningsegenskaber, så vinene ofte bliver tyndbenede og syrlige i regnfulde årgange.

Haut-Médoc og de berømte vinslotte

En perlerække af Bordeaux’ mest berømte slotte ligger i Haut-Médoc. Det er her, vi finder de fire super-appellationer Saint-Estèphe, Pauillac, Margaux og Saint-Julien, samt de to velrenommerede Moulis og Listrac.

Kravet til antallet af vinstokke pr. hektar er særligt stort – her skal mindst vokse 6.500 vinstokke pr. hektar, hvilket er 1.500 mere, end man normalt kræver. Det maksimalt tilladte høstudbytte er på 45 hektoliter pr. hektar, hvilket man også finder i andre topdistrikter.

Det tvinger vinbønderne i Haut-Médoc til at begrænse vinstokkenes udbytte og kun at høste det bedste. De tilladte druesorter er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Carmenère, Merlot, Malbec og/eller Petit Verdot, og der kan kun fremstilles rødvin inden for appellationen.

Haut-Médoc var en marsk

Oprindeligt var Haut-Médoc en marsk. Der var pletvise forsøg på vindyrkning i området, men kvaliteten var ringe. I slutningen af 1600-tallet blev området drænet af hollandske specialister, som dermed muliggjorde seriøs vindyrkning.

Den franske overklasse stod i kø for at bygge slotte og etablere vindyrkning på de nye jorder, som var eminente at dyrke vin på. Udfaldet blev, at Haut-Médoc blev spækket med prangende ejendomme, hvor der blev dyrket vin på topniveau.

Saint-Estèphe

Saint-Estèphe er den nordligste af Haut-Médocs fire superappellationer. Jorden har et højt indhold af ler. Saint-Estèphes vine er de mest tanniske og slanke, der laves i Haut-Médoc, og vinene er som regel ret utilnærmelige i deres ungdom.

Pauillac

Syd for Saint-Estèphe ligger Pauillac. Jordbunden i Pauillac er mindre leret og mere sand-, kalk- og grusholdig. Pauillac-vinene er mere frugtige og kødfulde og ikke så udtalt tanniske som i Saint- Estèphe. Mange mener, at vinene fra Pauillac er de mest helstøbte og harmoniske i Haut-Médoc, hvilket også illustreres af opbuddet af Premier Cruslotte - hele tre af dem ligger i Pauillac.

Saint-Julien

Saint-Julien ligger syd for Pauillac. Jordbunden er gruset og stenet, med ganske få islæt af ler. Tanninen er ganske moderat, hvilket får vinene til at virke endnu mere kødfulde end dem, man finder i Pauillac. Mange af Saint-Juliens vine er bemærkelsesværdigt mørke.

Margaux

Margaux har en grus- og sandholdig jordbund og et underliggende lag af kalk. Vinene fremhæves ofte for deres velouragtige struktur, den intense frugt og den fi ne elegance. Med 1.410 hektar er Margaux den største af de fire superappellationer i Haut-Médoc, og det er desværre også den af de fire, hvor kvaliteten er mest varieret.

Moulis og Listrac

Nordvest for Margaux ligger Moulis og Listrac. I modsætning til Haut-Médocs fire superappellationer, som ligger ud til Gironde, ligger Moulis og Listrac 5-10 kilometer inde i landet fra flodmundingen.

Kvaliteten er fremragende, og priserne er ganske attraktive. Vinene fra Moulis er mørke og fedmefulde, lidt à la stilen man finder i Saint-Julien. Listrac-vinene er slankere og mere tanniske.

Sauternes og Barsac – de søde vine syd for Graves og Bordeaux by

Inden vi bevæger os over på højrebredden, skal vi huske de ædelsøde vine fra Sauternes. Distriktet ligger i den sydlige del af Graves, hvor floden Garonne og dens biflod, Ciron, sender fugtige morgentåger ind over vinmarkerne.

Den ædle råddenskab, botrytis cinerea, florerer mellem vinstokkene og omdanner druerne til uappetitligt udseende rosiner, som dog smager himmelsk, hvis man tager mod til sig og stopper en i munden.

Der er fem kommuner, som må fremstille Sauternes: Sauternes, Barsac, Preignac, Bommes og Fargues. Slottene i Barsac kan selv vælge, om de vil skrive Barsac eller Sauternes på etiketten.

Hvad er forskellen på Barsac og Sauternes?

Der er nogle stilmæssige forskelle mellem de fem kommuners vine: Barsac laver de slankeste og mest elegante vine; Sauternes, Fargues og Preignac laver de kraftigste vine, og Bommes-vinene er de mest fedmefulde.

Tidligere var der en tendens til, at man vrængede lidt på næsen af Barsac-vinene, som man opfattede som ”tyndbenede”, men i dag er kommunens vine mere værdsatte end nogensinde før, da den elegante stil er kommet mere på mode.

Sauternes og Barsac skal laves på druesorterne Sémillon, Sauvignon Blanc og/eller Muscadelle. Druerne skal høstes i flere omgange (på fransk tries, som betyder sortering), og ikke i ét hug. Druerne modnes ujævnt, og det gælder om kun at få de mest rådne bær høstet - de andre druer må vente til høsten næste dag, eller dagen efter.

Det er helt normalt, at alle druer først kommer helt i hus efter fire-fem tries. Det maksimale tilladte høstudbytte er 25 hektoliter pr. hektar, men flere af topslottene høster snarere halvdelen eller en tredjedel.

I Frankrig er det normalt at servere Sauternes til foie gras, også selv om det er en forret. Herhjemme bruger vi oftest Sauternes som ledsager til ost, dessert eller som en dessert i sig selv. Klassisk Sauternes byder på aromaer af honning, rosin og crème brûlée.

Andre søde Bordeaux-vine end Sauternes

Rundt om Sauternes ligger der flere appellationer, som også fremstiller ædelsøde hvidvine; Loupiac, Cadillac, Sainte-Croix-du-Mont og Cerons. I alle fire appellationer skal vinen laves på Sémillon, Sauvignon Blanc og/eller Muscadelle, og det maksimale tilladte høstudbytte er 40 hektoliter pr. hektar. Vinene er generelt set lettere og mindre komplekse end Sauternes.

Højrebred Bordeaux - det begynder med Saint-Émilion og Saint-Émilion Grand Cru

Med sine 5.600 hektar er Saint-Émilion højrebreddens største appellation. Saint-Émilion kan deles op i ”Côte” (skråningen) og ”Graves” (gruset). Selve byen Saint-Émilion og markerne omkring ligger på en kalkstensklippe. Det er herfra, størstedelen af Saint-Émilions bedste vine kommer. Graves-underområdet er en stribe land, som ligger bag byen og går helt ned til Pomerol. Vinene fra Côte er generøse og frugtige. Vinene fra ”Graves” er mere tanniske og mindre charmerende.

Vinene fra Saint-Émilion skal laves på Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec og/eller Merlot. Det maksimale tilladte høstudbytte er 65 og 60 hektoliter pr. hektar for henholdsvis almindelige vine og Grand Cru-vine. Hektoliterudbyttet ligger dog reelt på ca. 45 hl/ha for almindelige vine mod 40 hl/ha for Grand-Cru, som er basisudbyttet. Hektoliterudbyttet ligger dog reelt på ca. 45 hl/ha for almindelige vine mod 40 hl/ha for Grand-Cru, som er basisudbyttet.

En af Saint-Émilion-vinenes store fordele er deres relativt tidlige modning. Mange af selv de allerstørste Saint-Émilion-vine kan være en kæmpe nydelse efter få års modning, mens Médoc-vine med samme alder er ganske utilnærmelige.

Saint-Émilions fire satellitkommuner

Rundt om Saint-Émilion ligger fire appellationer, der ofte kaldes for Saint-Émilions satellitkommuner. Appellationerne er: Montagne-Saint-Émilion, Lussac-Saint-Émilion, Puisseguin-Saint-Émilion og Saint-Georges-Saint-Émilion. Vinene i de fire satellitkommuner skal laves på Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec og/eller Merlot, og det maksimale tilladte høstudbytte er 66 hektoliter pr. hektar. De bedre vine fra satellitkommunerne kan sagtens måle sig med mange Saint-Émilion-vine, og priserne er langt mere attraktive.

Pomerol - lille område med store vine

Med sine blot 780 hektar vinmarker er Pomerol et lilleputdistrikt i Bordeaux. Appellationens halvandet hundrede slotte kan ikke læne sig op ad nogen officiel klassifikation, men ikke desto mindre laves der vine i distriktet, som får topvine fra Médoc til at fremstå billige.

Pomerols jordbund er sand- og grusholdig, og ligger på et lag af jernholdigt ler. Pomerol er Merlot-druens højborg; mange mener, at klodens bedste Merlotvine laves netop her. Ud over Merlot må vinene indeholde Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Malbec. Det maksimale tilladte høstudbytte er 48 hektoliter pr. hektar.

Pomerols vine kendetegnes ved en stor kødfuldhed og generøsitet og gerne aromaer af sveske, viol og trøffel.

Hvad er en Lalande-de-Pomerol?

Ligesom Saint-Émilion har satellitkommuner, har Pomerol også en nabokommune, som slægter den på i både navn og stil.

Vinene fra Lalande-de-Pomerol skal laves på Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og/eller Malbec, og det maksimale tilladte høstudbytte er 49 hektoliter pr. hektar, ganske som i Pomerol.

Vinene fra Lalande-de-Pomerol er dog væsentligt lettere end de ”ægte” Pomerol- ine, men priserne er også langt, langt lavere.

Fronsac og Canon-Fronsac

Vest for Pomerol, på den anden side af floden Isle, ligger Fronsac og det mindre Canon-Fronsac. I de seneste år har de to appellationer taget et kvalitativt tigerspring, og i dag fremstilles der fremragende vine.

Begge appellationers vine domineres af Merlot, og det er tilladt at tilsætte Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og/eller Malbec. Det maksimale tilladte høstudbytte er 53 hektoliter pr. hektar.

Vinene fra Fronsac og Canon-Fronsac er ikke lige så kødfulde som i Pomerol, men de kan besidde en attraktiv saftighed og en vis kompleksitet.

Côtes-appellationerne på højrebredden

Flere af Bordeaux’ Côtes-appellationer leverer virkeligt interessante vine. Generelt er det rødvinene, der er mest interessante, og de Merlot-baserede vine leverer generelt de bedste resultater.

Côtes de Bourg er måske det bedste område, og de røde topvine herfra kan tit forveksles med kraftfulde, velstrukturerede Saint-Émilion-vine.

Den nærmeste kvalitetsmæssige konkurrent er Côtes des Francs, som leverer stoflige, tætte vine, der lader til bare at blive bedre og bedre, årgang for årgang.

Côtes de Castillon laver mere frugtige og blødere rødvine, som slår mere på charme end på egentlig storhed.

Côtes de Blaye leverer lettere rødvine i samme frugtige stil, men med mere elegance og finesse. Man bør også bemærke Premiéres Côtes de Bordeaux; Selv om området måske generelt ikke kan præstere kvaliteter på højde med de øvrige Côtes-appellationer, er vinene gennemgående hæderlige og drikkeværdige, og priserne er meget attraktive.

Hvad betyder Côtes de Bordeaux?

Denne appellation blev oprettet så sent som i 2010, og omfatter ca. 10 % af al vin, der fremstilles i Bordeaux. Côtes de Bordeaux er en sammenlægning af Castillon Côtes de Bordeaux, Blaye Côtes de Bordeaux, Francs Côtes de Bordeaux samt Cadillac Côtes de Bordeaux. Fordelen for vinbønderne i Castillon, Blaye og Francs er især, at forbrugerne ikke længere kan være i tvivl om, hvor vinen stammer fra (en almindelig fejlantagelse er for eksempel, at de ligger i Sydfrankrig).

Hvis der kun står Côtes de Bordeaux på vinens etiket, kan vinen være et blend fra alle områder i den nye appellation. Hvis Côtes de Bordeaux efterfølges af et Castillon, Blaye, Francs eller Cadillac, så stammer vinen udelukkende fra et af disse fire underområder, og der stilles der strengere krav til høstudbyttets begrænsning og vinens alkoholstyrke.

Det maksimale tilladte høstudbytte pr. hektar er 53 hektoliter for rød Côtes de Bordeaux, med undtagelse af, hvis underområdet Blaye nævnes, i hvilket fald der højst må høstes 50 hektoliter. Det maksimale tilladte høstudbytte for tørre og søde hvidvine er henholdsvis 60 og 37 hektoliter pr. hektar. Castillon og Cadillac er rødvinsområder, Blaye producerer røde og hvide. Francs producerer rød-, hvid- og søde vine.

Entre-Deux-Mers i Bordeaux

Mellem floderne Garonne og Dordogne ligger det kæmpe landstykke, som kaldes Entre-Deux-Mers (mellem to have). Her produceres langt de fleste af Bordeaux’ tørre hvidvine, og også mange af Bordeaux og Bordeaux Supérieur-rødvine i hverdagskvaliteter.

Kun hvidvinene fra Entre-Deux-Mers må bære distriktets navn, mens rødvinene skal udbydes som simpel Bordeaux Rouge. Hvidvinene fra Entre-Deux-Mers skal indeholde mindst 70 % Sémillon, Sauvignon og/eller Muscadelle. De sidste 30 % kan eventuelt udgøres af Merlot Blanc, Colombard og/eller Ugni Blanc. Det maksimale tilladte høstudbytte er 65 hektoliter pr. hektar. Vinene er som regel friske og slanke, og ofte lidt mineralske.

Hvad betyder Grand Vin?

Næsten alle seriøse slotte i Bordeaux laver to rødvine. Dels deres førstevin, le grand vin, og dels en andenvin. Andenvinen, som også kaldes Deuxième eller second vin, laves typisk på druer fra slottets yngste vinstokke. Andenvinen er af en lavere kvalitet end førstevinen, men den sælges også til en lavere pris.

Andenvin og førstevin i Bordeaux

En af grundene til, at man laver en andenvin, er, at man vil sikre, at slottets førstevin er af den højest mulige kvalitet, også i mindre vellykkede årgange. Cru Classé-slotte må ikke skrive Cru Classé på en andenvins etiket, mens andenvine til Grand Cru-vine i Saint-Émilion godt må kaldes Grand Cru, såfremt de består Grand Cru-prædikatets foreskrevne regler og smagetest.

Bordeaux’ klassifikationer

Flere af Bordeaux’ appellationer har oprettet klassifikationssystemer, som gør det lettere for forbrugerne verden over at finde frem til distriktets topvine. 1855-klassifikationen af de dyreste vine fra Médoc og Graves (kun ét slot i Graves kom med) er den mest kendte, men Graves, Saint-Émilion og Sauternes har også fået deres egne klassifikationer. Hertil kommer Cru Bourgeois-klassifikationen i Médoc.

1855-klassifikationen i Bordeaux

Forud for verdensudstillingen i Paris i 1855 bad Napoleon III Bordeaux’ handelskammer om at lave en rangering af de bedste Bordeaux- vine. På denne måde ville besøgerne på udstillingen nemmere kunne få indblik i distriktets bedste vine. Slottene blev inddelt i fem niveauer, ud fra hvor høje priser, deres vine blev solgt for.

De dyreste blev 1. Cru, de næstdyreste blev 2. Cru osv. Klassifikationen var udelukkende beregnet til brug under udstillingen, og de færreste havde nok kunne forestille sig, at man halvandet århundrede senere ville bruge den. Et enkelt slot, Château Cantemerle, blev føjet til listen i 1856, og i 1973 blev Château Mouton Rothschild opgraderet fra 2. til 1. Cru, men resten af slottene har bevaret deres oprindelige placering.

De fleste er enige om, at klassifikationen kunne trænge til en gevaldig opdatering - men det vil de favorabelt rangerede slotte nok modsætte sig på det kraftigste.

Cru Bourgeois-klassifikationen af 2012

Cru Bourgeois-klassifikationen så dagens lys i 1932. Den samler de slotte i Médoc op, som ikke kom med i 1855-klassifikationen.

Der er 267 Crus Bourgeois på hele Médoc-halvøen, fordelt på 111 Crus Bourgeois i Médoc, 92 Crus Bourgeois i Haut-Médoc, 14 Crus Bourgeois i Listrac-Médoc, 15 Crus Bourgeois i Moulis, 9 Crus Bourgeois i Margaux, 5 Crus Bourgeois i Pauillac, 21 Crus Bourgeois i Saint-Estèphe.

Det er kun et slots almindelige vin, som må bære titlen på etiketten - hverken andenvinen eller en eventuel supercuvée må kaldes Cru Bourgeois.

Tidligere var klassifikationen inddelt i niveauer, og de bedste vine blev kaldt Cru Bourgeois Superieur og Cru Bourgeois Exceptionnel, men i 2008-klassifikationen blev disse niveauer sløjfet.

Graves-klassifikationen af 1959

Slottene i Graves-distriktet har også en klassifikation, og den blev først nedfældet i 1959. Selv om klassifikationen ikke er blevet opdateret siden 1959, er rangeringen egentlig ganske up-to-date. Klassifikationen opererer med ét niveau, Cru Classé. I nogle tilfælde er det kun et slots rødvin eller hvidvin, som har opnået Cru Classé-prædikatet.

Sauternes-klassifikationen af 1855

De søde vine fra Sauternes blev også klassificerede i 1855. Klassifikationen opererer med tre niveauer: 1. Grand Cru Supérieur (bedst), 1. Cru og 2. Cru.

Saint-Émilion-klassifikationen af 1954

Saint-Émilion fik sin Grand Cru Classé-klassifikation i 1954, og den er siden hen blevet revideret i 1959, 1969, 1986, 1996, 2006 og 2012. Målsætningen er, at klassifikationen skal revideres hvert tiende år. Grand Cru Classé-prædikatet må ikke forveksles med Grand Cru-prædikatet, som uddeles meget mere rundhåndet.

Saint-Émilion Grand Cru

Saint-Émilion Grand Cru er en appellation snarere end en klassifikation. Når der står Grand Cru på etiketten, betyder det, at der er tale om en vin, der i den pågældende årgang har bestået en særlig smagetest. Desuden er Grand Cru-vinenes maksimale tilladte høstudbytte 46 hektoliter pr. hektar, og alkoholprocenten skal mindst være 11,5 %.

Der er mange kritikere, der anfører, at smagetesten er en farce, hvor alt for mange vine godkendes af et velvilligt panel bestående af vinproducenter og vinkøbmænd. Der afholdes tilmed en opsamlende smagetest, hvor vine, der ikke blev godkendt i første runde, får en ny chance. Kravene til høstudbytte og alkoholstyrke er heller ikke synderligt ambitiøse.

Finans
”markant øgning af aktivitet på platform”
Berlingske
  ”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
Børsen
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
EHandel
  ”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021 og 2022”
EHandel
  ”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler

KOBAJ Community

Vil du også dele dine tanker med resten af KOBAJ-fællesskabet, så skriv en mail til info@kobaj.com

language_flag Christian
31. august 2021
Perfekt service..

och underbara viner, så kul att handla från er. Rekommenderar er till flera vänner 💐 Mvh Christian

language_flag Lone
31. august 2021
Jeg vil bare sige, at jeg er så tilfreds

Konceptet er perfekt - god, virkelig god ide- og det virker. Super service. Jeg vil fremover købe al (for meget) vin her👍👍👍 De bedste hilsner Lone

language_flag Kasper
30. august 2021
Det känns prisvärt

Är hemskt nöjd med mitt första köp hos er och har lagt en till order redan. Det känns prisvärt, roligt och givande 🙂 Det är ett roligt sätt att testa viner som inte finns på Systembolaget.

language_flag Stefan
30. august 2021
Jeg er vild med jeres koncept og har netop bestilt for tredje gang

Mange tak for det hurtige svar og den gode løsning😊 Det glæder mig, at jeg kan købe med ro i sindet. Jeg har allerede anbefalet jer til nogle venner, og vil bestemt fortsætte med at gøre det.

language_flag Bengt
29. august 2021
Vilken fantastisk service!

Jag har fått besked om att en låda är på väg! Hjärtligt tack! Bengt

language_flag Lasse
29. august 2021
Jag har nu gjort två inköp från KOBAJ.com

Mest för att testa er affärside´ och hur servicen skulle funka. Är mycket imponerad av hur väl allt fungerat. /Lasse

language_flag Tina
28. august 2021
Jeg vender tilbage og køber mere!

Tusinde tak for hjælpen😃 Jeg vender tilbage og køber mere, synes, at det er et helt fantastisk koncept!! Hav en god sommer ☀️ Mvh Tina

language_flag Ejnar
28. august 2021
Det er et fedt koncept I har.

Jeg må sige at jeg her efter de første køb er MEGET tilfreds med KOBAJ konceptet og den ydede service 😊 Mvh Ejnar

language_flag Kim
27. august 2021
Jeg er godt tilfreds med jeres leverancer, og synes det er et spændende koncept.

Hele Kobaj-konceptet er virkelig velfungerende, hvilket også gør jeg har anbefalet jer til alle vennerne 👍🍷 M.v.h. Kim