Samkøb fra Beaujolais-vingårde

Her på siden finder du Beaujolais vinbønder, som har valgt at sælge direkte til dig.

Når bønderne sælger direkte til dig via KOBAJ.com, sparer de både tid og penge ved ikke at skulle rejse ud og markedsføre deres vine. Se dig omkring på siden her og lad dig inspirere. Find din favoritbonde, start et samkøb eller deltag i et åbent samkøb.

Beaujolais - en bourgogne for sig selv

Beaujolais er måske det franske vindistrikt, hvor kvaliteten varierer allermest. Nogle vinbønder fremstiller det rene saftevand, som læsker et kort øjeblik og giver sure opstød det næste.

Andre producenter laver storslåede vine, der i kompleksitet og lagringspotentiale tåler sammenligning med det bedste fra Côte d’Or.

Priserne på topvinene er attraktive; en topvin fra for eksempel Morgon udbydes typisk til samme pris som en almindelig kommunevin uden markangivelse fra Côte d’Or.

Haut Beaujolais og Bas Beaujolais

Beaujolais-regionen inddeles i Haut Beaujolais og Bas Beaujolais. Bas Beaujolais er navnet på den sydlige region, hvor jordbunden er leret. Her produceres de lidt mere ordinære Beaujolais og Beaujolais Supérieur-vine.

I Haut Beaujolais, som er den nordlige del, er jordbunden granitholdig med vulkanske aflejringer og et varierende sandindhold. Det er her, vi finder de ti Cruer. Vinene har større dybde og kræver lidt tid for at udvikle sig. I Haut Beaujolais ligger der 39 landsbyer, der på grund af deres kvalitet har ret til at anføre ”Village” på etiketten.

Macération carbonique (kulsyre-udblødning)

Størsteparten af al rød Beaujolais fremstilles ved brug af macération carbonique-metoden, på engelsk kaldet carbonic maceration.

Metoden indebærer, at hele drueklaser med intakte druer fyldes på kulsyreholdige tanke. Siden der ikke er ilt til stede, kan gæringen ikke gå i gang for alvor. I stedet sker der en mini-gæring inde i druerne, samtidig med at der sker en meget nænsom udblødning af de stoffer, som sidder i druernes skind. Efter op til tre ugers udblødning når alkoholstyrken inde i druerne et par procent, og så sprænges skindet, hvorpå der tilføres ilt, og gæringen fuldføres.

Macération carbonique-fremstillede vine har masser af frisk frugt og kun ganske lidt garvesyre. Metoden egner sig til rødvine, som skal være charmerende, når de er helt unge, og ses også anvendt i mange andre vindistrikter som for eksempel Languedoc-Roussillon og Rioja. Fraværet af garvesyre betyder, at macération carbonique-fremstillede vine som regel skal nydes helt unge.

Generisk Beaujolais

Den granitholdige jordbund i Beaujolais får de mest charmerende sider frem af Gamay-druen, som er hovedingrediensen i appellationens rødvine. Vinene er typisk friske, lette og appetitvækkende frugtige med aromaer a la hindbær, jordbær og banan.

Beaujolais rosé og blanc

Det er også tilladt at fremstille hvid og rosé Beaujolais, men disse vine ser vi sjældent herhjemme. Rosévinene er som regel skåret over samme læst som rødvinene, men kan savne lidt af den sprødhed, som foretrækkes i de rosévine, der drikkes på vores breddegrader. Hvidvinene er gennemgående lette og mellemfrugtige, og i det store hele uskadelige.

Rød- og rosévinen skal laves på Gamay og op til 15 % Pinot Noir, Chardonnay, Aligoté, Pinot Gris og/eller Melon de Bourgogne. Hvidvinene må kun laves på Chardonnay. Det maksimale tilladte høstudbytte for rød- og rosévin er 64 hektoliter pr. hektar, og 60 hektoliter pr. hektar for hvidvinenes vedkommende.

Hvis der står Supérieur på etiketten, vil det sige, at der er tale om en rødvin fra Bas Beaujolais, som har en alkoholstyrke på mindst 10,5 % mod den almindelige rødvins 10 %. Det maksimale tilladte høstudbytte er 62 hektoliter pr. Hektar. Det er som regel meget svært at smage forskel på en Beaujolais Supérieur og en almindelig Beaujolais.

Beaujolais Villages

Skrives der Villages på etiketten, er kvaliteten som regel væsentligt højere. Kravene til fremstillingen er omtrent de samme, som der stilles til Supérieurvine. Forskellen ligger i, at druerne er dyrket i Haut Beaujolais, hvor man opnår en større dybde og kompleksitet i vinene.

En Beaujolais Villages er typisk mørkere, mere stoflig og knap så saftevandsagtig som ordinær Beaujolais.

Hvad er Beaujolais Nouveau?

Hvis der står Nouveau eller Primeur på etiketten, er der tale om en rødvin, som udbydes tredje torsdag i november i det år, den er høstet. Vinen smager nærmest som saftevand, og er særdeles læskende. Vinen bør drikkes helt ung, og i folkemunde siges det, at den bør drikkes inden jul og ikke efter påske.

Le Beaujolais nouveau est arrivé!

I Beaujolais har man længe haft en tradition for at sælge en del af årets høst som Nouveau eller Primeur, som nogle producenter kalder det. Traditionen foreskriver, at man den tredje torsdag i november frigiver en portion af årets høst som en let, meget frugtig vin.

Før i tiden var vinen knap færdig med at gære på dette tidspunkt, og den kunne være noget slemt bøvsevand. I 1970erne fik man den idé at arrangere væddeløb, hvor vinen nærmest blev flået ud af hænderne på vinbønderne, for så at blive fragtet til eksportkunderne i racerbiler, luftballoner, og hvad man ellers hittede på.

Når vinen så ankom, proklamerede man ”Le Beaujolais nouveau est arrivé” - Beaujolais nouveauen er kommet! I dag holdes der ikke længere væddeløb om at få vinen først til landet. Faktisk har moderne teknik bevirket, at vinen er færdig i god tid inden den tredje torsdag i november, så den kan importeres med fragtmand og stå og hvile nogle dage hos importøren inden den officielle frigivelsesdato.

De moderniserede metoder betyder også, at vinen er blevet væsentligt bedre og mindre skadelig for mavesækken - hvis den vel at mærke nydes med et vist mådehold. Der er efterhånden langt mellem beværtninger, som holder Nouveautraditionen i hævd, men prøv at slå et smut forbi Gråbrødre Torv i København den tredje torsdag i november - dér skulle der være en god chance for at få et glas.

Cru Beaujolais

Der er ti appellationer i Haut-Beaujolais, som leverer vine i en klasse for sig. Flere producenter fremstiller ekstremt seriøse vine, som ligger lysår fra den ukomplicerede frugtdrik, som man kender fra Bas Beaujolais.

Fællesnævneren for de seriøse vine er, at de gennemgår en almindelig macération frem for macération carbonique. De mest ambitiøse vine kan lagre tityve år, og kan være lige så koncentrerede og komplekse som rødvine fra Côte d’Or. Der er en klar tendens til, at de bedste vine er enkeltmarks-vinene.

Det maksimale tilladte høstudbytte for Cruerne er 60 hektoliter pr. Hektar. Kravet til druesorter er det samme som til almindelig Beaujolais, og vinene må kun være røde. Alkoholstyrken skal være mindst 10,5 %. Herunder gennemgås Beaujolais’ ti Cruer fra nord mod syd.

Charme og frugt fra Saint-Amour i Beaujolais

Vinen fra den nordligste af Beaujolais’ Cruer er stilmæssigt indsmigrende blød, meget frugtig og ganske let. Saint-Amours styrke ligger i den ungdommelige charme, og vinene egner sig sjældent til henlæggelse.

Juliénas - rustik Beaujolais

Jordbunden i Juliénas er lerholdig, og det gør vinene mere robuste. Vinene er gennemgående lidt rustikke og egentlig ikke særligt Beaujolais-agtige, men de bedre vine har nok stof og frugt til et par års lagring, hvorved vinens syre kan nå at blive blødt op.

Chénas - den lille og sjældne Beaujolais Cru

Appellationen er den mindste i Haut Beaujolais, og vinene ses sjældent herhjemme. Chénas-vinene kendetegnes ved en markant syrlighed og en middel fylde, og vinene gør sig som regel bedst efter et halvt årtis lagring.

Moulin-a-Vent - Toppen af Cru Beaujolais

Ud over vinene fra Morgon er Moulin-à-Vent den kraftigste og mest stoflige Beaujolais Cru. I det seneste årti er der begyndt at dukke ekstremt ambitiøse vine op i distriktet, som i alle henseender kan sammenlignes med store rødvine fra Côte d’Or. De bedste vine kan lagre i årtier.

Fleurie - blomsten i Beaujolais

Fleurie ligger nogenlunde midt i Haut Beaujolais, og stilmæssigt lægger appellationens vine sig også i midten med en god fylde og en udtalt blomstret frugtighed. Vinene er bløde og charmerende.

Chiroubles - aromatisk og ungdommelig

Vinene fra Chiroubles er lette og parfumerede, og bør nydes helt unge. Hvis man kun søger en charmerende og letdrikkelig rødvin, er Chiroubles’ vine et godt bud.

Morgon - Kongen af Beaujolais

En god Morgon kan være komplet forrygende. Appellationens bedste vine er tætte, tanniske og maskuline og kan ofte besidde et særdeles godt lagringspotentiale. Desværre er det ikke al jorden i Morgon, der er lige velegnet til vindyrkning, så her betaler det sig at udsøge sig vinene fra de bedste marker. Der er syv enkeltmarker i Morgon, og det er som regel Côte du Py-marken, som leverer de bedste vine.

Når vinen ”morgonner”

Når de Gamay-baserede vine fra Beaujolais modner, kan de nogle gange komme til at smage fuldstændigt som Pinot Noir-baserede Bourgogner fra Côte d’Or. Fænomenet gælder især de mest lagringsdygtige Beaujolais-vine, som laves i Moulin-à-Vent og Morgon.

Franskmændene har opkaldt forvandlingsprocessen efter Morgon-appellationen, og siger ”Il morgonnne”, når en Beaujolais begynder at smage som en Côte d’Or-vin.

Régnié - den nye Beaujolais Cru

Den sidst ankomne af Beaujolais’ Cruer, da den først blev AOC i 1988. Kvaliteten er desværre ret varieret, men de bedste vine er lette, frugtige og parfumerede, ikke uligt vinene fra Saint-Amour.

Brouilly - finesse og elegance

Vinene fra Brouilly er gennemgående helstøbte, frugtige og ganske finesserige. Vinene er langt fra så kraftige som i Morgon eller Moulin-à-Vent, men de besidder en vis dybde og rimelige lagringsevner (ofte op til et årti). Der ligger en enkeltmark i Brouilly, der har et navn, der er nemt at huske: Pisse-Vieille.

Côte de Brouilly - Intens og dyb Beaujolais

Vinene fra Côte de Brouilly dyrkes på en bakketop inde i Brouilly. Stilmæssigt er Côte de Brouilly-vinene mørkere og mere maskuline end dem fra Brouilly.

Mad til Beaujolais

Vinene fra Beaujolais og i særdeleshed de ti Cru’er er fremragende at sætte sammen med mad. Beaujolais er en vaskeægte mad-klassiker, som enhver beværtning i Frankrig med respekt for sig selv har på vinkortet. Uanset om det er en lille bistro, et brasserie eller en haute cuisine restaurant, så vil der med meget stor sandsynlighed være mindst en vin fra Beaujolais at finde enten på glas eller på vinkortet og ofte som del af en vinmenu.

Ikke alene smager vinene godt for de fleste gæster, men derudover så er de yderst velegnede som akkompagnement til mad.

Beaujolais til det kolde bord

Først og fremmest er Beaujolais er et stærkt kort at spille, når der skal diskes op med charcuteri såsom patéer, terriner, rillettes og pølse, emn også som en af de få rødvine, der gør sig godt til hvidskimmeloste som Brie og Camembert (forudsat at de ikke er alt for modne). Beaujolais er en yderst alsidig vin, der er et godt valg som en vin, der klarer hele turen igennem et måltid med mange forskellige retter på tværs af bordet. Den er perfekt til social dining trattoria-style.

Mad til let Beaujolais

Lettere Beaujolais-vine såsom nouveau/primeur, generisk Beaujolais, Beaujolais Villages og lettere Cru’er såsom Fleurie eller Chiroubles, kan med fordel serveres let afkølede til retter som disse: Kold skinke især den franske jambon persillé, Kolde fjerkræretter, salater med kylling eller bacon, salater med og lette anretninger tranebær eller gedeost.

Beaujolais til fisk

Hvis man vil prøve en rødvin til fisk, er Beaujolais et oplagt valg til stegt tun og laks, men også som ledsager til sushi er Beaujolais fremragende.

Og så er der den frække franske klassiker med at hælde unge og frugtig Beaujolais over friske jordbær. Det lyder måske ikke specielt tiltrækkende, men det er det!

Sammensætning af mad til fyldig Beaujolais Cru

Der er også gode vin-og-mad-matches til de mere kraftige retter. Fyldig, kompleks og moden Beaujolais fra de store Cruer som Morgon, Moulin-a-Vent og Julienas går glimrende til hele spektret stegt fjerkræ fra kylling og and til fuglevildt. Svinekød og kalvekød er ligeledes gode til disse vine, og en klassiker er den rørte tartar, som er et helt enestående match til Beaujolais Cru fra øverste hylde.