Samkøb fra vingårde i Argentina

Her finder du argentinske vinbønder som har valgt at sælge deres vin via KOBAJ, som ønsker at sælge deres vin direkte fra gården til dig. Når du køber direkte sparer producenterne en masse tid og penge på at rejse ud til messer og events for at finde købere og du sparer mellemmanden væk.

Argentina er sølvlandet med guldvine

Argentina er Sydamerikas største vinproducent. Landet var længere tid om at træde ind på den internationale vinscene end eksempelvis Chile, men siden midten af 1990’erne er kvaliteten drønet til vejrs, og i dag er vinene fuldt ud på højde med Chiles.

Malbec fra Mendozas højland er blevet et vartegn for Argentina, men man har også fået øjnene op for Pinot Noir-druens kolossale potentiale i Patagoniens øde vidder.

Historien om Argentinsk vin - La Rioja og Mendoza

De spanske kolonister begyndte at producere vin i Argentina i midten af 1500-tallet. Man startede i lavlandet nær kysten, men opdagede hurtigt, at der var alt for varmt. Derfor søgte man mod vest, op til højlandet for foden af Andesbjergene.

De første vinstokke blev her plantet i en provins, som blev døbt ”La Rioja” (kolonisterne kom jo som sagt fra Spanien). Få årtier senere blev byen Mendoza grundlagt i højlandet 100 km syd for La Rioja, og landets vinproduktion blev gradvist koncentreret omkring denne.

Indvandring gavner vinproduktionen

I 1820’erne, efter at Argentina havde fået selvstyre, indledtes en massiv bølge af immigration fra Europa. Idet landet var verdenskendt for sin frodighed, var det navnlig jordbrugere (herunder vinbønder), der indvandrede.

Da vinlusen i midten af 1800-tallet hærgede Europa, søgte endnu flere vinbønder til Argentina. Med andre ord blev Argentina tilført en mængde erfarne vinbønder, hvoraf mange medbragte vinstokke fra deres hjemstavn. Langt de fleste nytilkomne vindyrkere slog sig ned i det hastigt voksende Mendoza.

Vinlusen i Argentina

Vinlusen nåede Argentina i slutningen af 1800-tallet. Dens skader var relativt begrænsede, og den dag i dag er hovedparten af Argentinas vinstokke ikke blevet podet.

Argentinsk vin til folket

Argentina klarede sig rigtigt godt. En statistik over verdens mest velhavende lande kårede i 1920 Argentina til verdens 8. rigeste land. Velstanden fik dog en brat ende med 1930’ernes depression, som fik priserne på landets eksportvarer til at styrtdykke.

Som tiden gik, dannedes en lille, stenrig overklasse og en meget fattigere arbejderklasse. Dette banede vej for, at den meget folkelige general Juan Perón (hvis hustru, kaldet Evita, nok er de fleste bekendt) kunne overtage magten i 1943.

Perón sørgede for, at arbejderklassen fik bedre levevilkår, samtidig med at overklassen svandt mere og mere ind. I vinbranchen var resultatet, at produktionen blev omstillet fra at have omfattet både billige og dyre vine til, at man nu udelukkende satsede på billige vine, som hele folket havde råd til.

Generaler og økonomi

Militæret afsatte Perón i 1955. Herpå fulgte en række militære regeringer, som alle havde til fælles, at de var uhyre nationalistiske, og at de så godt som intet vidste om nationaløkonomi. Resultatet var en galoperende inflation.

Vinproduktionen var fanget i en ond cirkel; man kunne ikke eksportere til udlandet, fordi kvaliteten var for ringe, og man kunne ikke højne kvaliteten, fordi man ikke besad udenlandsk valuta til at modernisere faciliteterne til vinifikation.

Argentina og vinproduktionen i dag

Det var først i begyndelsen af 1980’erne, at nogle få producenter indså, at man var nødt til at eksportere - koste hvad det ville. Processen var omfattende og langsommelig; kvalitetsdruesorter skulle udplantes på nye, lavtydende marker, så godt som alt udstyr skulle skiftes ud, folk skulle uddannes, og vaner skulle ændres.

Heldigvis har Argentinas vinindustri gennemgået en rivende udvikling, og i dag fremstilles der både prisvenlige hverdagsvine og unikke vine i verdensklasse. Frem for alt må man nok tage hatten af for, hvor højt bundniveauet ligger; de ringeste vine er langt mere acceptable end de ringeste fra andre lande, og priserne er blandt de laveste i verden.

Vinlovgivningen i Argentina

Argentinas lovgivning er ikke særlig udviklet. De første tiltag til en demarkering af områder blev taget i 1993, da Luján de Cuyo, et underområde i Mendoza, blev tildelt Denominazion de Origen-status (forkortes DO).

Begrebet DO angiver kun, at vinen stammer fra et relativt lille, specifikt område - det stiller hverken krav til fremstillingsmetoder eller til vinenes kvalitet. Siden 1993 er endnu et par områder blevet tildelt DO-status, men det er ikke alle producenter i de pågældende områder, som nævner dem på vinetiketterne.

Criolla Grande

Druen menes at være medbragt af de spanske missionærer, som jo altid havde et vist forbrug af altervin. Man kunne godt ønske sig, at de spanske gudsforkyndere havde valgt en anden druesort (Tempranillo havde for eksempel ikke været så ringe endda), thi Criolla Grande er sjældent i stand til at frembringe andet end middelmådige, tyndbenede, frugtige dagligvine. Druen dækker omkring 20.000 hektar, hvilket er ca. 10 % af Argentinas samlede hektarer med vinmarker.

Tykskindede druer fra højderne

Når et menneskes hud udsættes for stærk sol, dannes der et beskyttende farvepigment. Når en drue udsættes for stærk sol, danner den et tykkere skind. Og det er netop, hvad der sker på en stor del af Argentinas vinmarker, som i gennemsnit ligger i 900 meters højde, hvor solens UV-stråling er stærkere end i lavlandet.

Vinens farve kommer jo fra skindet, og når skindet er tykkere, kommer der logisk nok mere farve i vinen. Det forklarer, hvorfor der laves utroligt mange kulsorte rødvine i højtliggende distrikter såsom Mendoza.

Gavnlige antioxidanter i vin

Der findes adskillige vinproducenter og forskere, som mener at have belæg for, at de tykskindede druer også skulle have et stort indhold af antioxidanter, og at vinene således skulle have en positiv effekt på helbredet.

Imidlertid skal man være varsom med at sige noget om den slags i vores åreforkalkede nation, hvor man gerne må fremstille mælkeprodukter som kernesunde, men ikke må sige et positivt pip om vin og sundhed uden myndighedernes øjeblikkelige indgriben.

Argentinas vinområder

Det argentinske vinland inddeles i seks provinser: Fra nord mod syd er de: Salta, Catamarca, La Rioja, San Juan, Mendoza og Patagonien. De fem første ligger alle i højlandet, mens Patagonien ligger i lavlandet.

Salta-provinsen og verdens højest beliggende vinmark

Der har været dyrket vin siden de spanske conquistadores gjorde deres indtog, men produktionen af kvalitetsvine er et meget nyt fænomen i Salta.

Til gengæld har provinsen en verdensrekord, idet verdens højest placerede vinmark ligger her, ikke mindre end 3.015 meter over havet. Man kan ikke lade være at have ondt af markarbejderne, som skal ase rundt i disse iltfattige højder, hvor mange danskere ville begynde at få symptomer på højdesyge.

Endnu er produktionen af kvalitetsvine meget lille, men hvis de igangværende investeringer fortsætter, vil Salta givetvis kunne levere vine i verdensklasse om få år. Især lader potentialet til at være stort for Malbec og Cabernet Sauvignon.

For øjeblikket er Saltas vartegn imidlertid frugtige hvidvine på den grønne Torrontés. Vinene smager givetvis skønt på de lokale beværtninger, men de har indtil videre haft svært ved at finde aftagere på eksportmarkedet.

Catamarca-provinsen og Argentinas bedste Syrah

Der er langt mellem de eksportværdige vine, men der er absolut en spændende udvikling i gang i Catamarca, hvis vinmarker ligger i 1.000 til 1.800 meters højde.

Syrah lader til at have et godt potentiale i provinsen, hvor druen har vist sig at kunne levere begsorte vine med masser af frugt og en dæmpet tannin, når den dyrkes på sand- og stenholdige jorder.

Det er meget muligt, at provinsen fremstiller endnu bedre Cabernet Sauvignon, Malbec og Merlot, men Syrah-vine er fashionable og ekstremt efterspurgte, og de laves ikke meget bedre andre steder i Argentina. Mon ikke Catamarca bliver synonymt med argentinsk Syrah om nogle år?

La Rioja-provinsen med den lovende fremtid

Der har været dyrket vin i La Rioja (800-1.400 meter over havet) i hen ved et halvt årtusinde. I det seneste årti har provinsens vinindustri fået et gevaldigt, og tiltrængt kvalitetsløft. Kvaliteten er langtfra på højde med eksempelvis Mendoza, men resultaterne er lovende.

I skrivende stund laves La Riojas bedste vine på Torrontés, men der eksperimenteres med Malbec, Merlot, Syrah, Chardonnay og Pinot Gris. Vinene er gennemgående udtalt solmodne og moderat syrlige. Rødvinene på Merlot kan meget vel gå hen og blive La Rioja-provinsens nye vartegn.

San Juan-provinsen i Argentina

San Juan-provinsen (600-1.200 meter over havet) er Argentinas næststørste kilde til vin, men det meste af produktionen kommer ikke uden for landets grænser. For øjeblikket domineres billedet af middelmådige rødvine lavet på Bonarda og Malbec, samt sødlige/søde hvidvine lavet på Muscat, Pedro Ximénez og Torrontés.

I det seneste årti er der dog begyndt at dukke vine i eksportkvalitet op. Rødvinene synes at klare sig bedst, især de som laves på Cabernet Sauvignon og Syrah.

Mendoza – Distriktet med Argentinas topvine!

Mendoza (500-1.500 meter over havet) er for Argentina, hvad Californien er for USA. Det var her Argentinas første vine i eksportkvalitet så dagens lys, og det er stadigvæk her, de bedste vine laves. Med over 144.000 hektar vinmarker tegner Mendoza sig for over 70% af Argentinas vinproduktion.

Vinindustrien er gennemgående topmoderne, og selv om vi sikkert har endnu større vine til gode, er Mendoza det sted i Argentina, hvor landets favorable dyrkningsbetingelser udnyttes bedst i dag.

Mendoza-vingårdene har på godt et årti nået et imponerende kvalitetsleje, samtidig med at priserne er forblevet iøjefaldende attraktive. Man kunne håbe, at næste mål var at lave vine, der tydeligere afspejlede deres dyrkningsbetingelser.

Stabil og ensartet høj kvalitet

Mendozas beplantede vinareal er ca. en fjerdedel større end Bordeaux, og der burde være store regionale forskelle mellem vinene, på samme måde som en Saint-Estèphe smager vidt forskelligt fra en Margaux.

Når det sjældent er tilfældet, kan det nok tilskrives, at de argentinske vinproducenter forsøger at lave så kommercielle vine som muligt, og derfor satser mere på folkelig appeal (masser af farve, frugt og fylde) frem for goût de terroir - smagen af oprindelsesstedet.

Verdens bedste Malbec fra Mendoza

Mendoza er først og fremmest Malbec-territorium. På samme måde som New Zealænderne er blevet ”verdensmestre” til at lave Sauvignon Blanc, er Mendoza blevet stedet, hvor verdens bedste Malbecvine laves.

Vinenes fylde og rigdom er som regel helt i top, og de bedste vine er komplekse og meget lagringsdygtige. Der fremstilles også Chardonnay og Cabernet Sauvignon i verdensklasse i Mendoza.

Der dyrkes vin i alle dele af Mendoza, men produktionen er koncentreret i den nordlige og centrale del af provinsen. Det er her, vi finder to DOC-områder, hvis vine har formået at etablere en vis identitet; Luján de Cuyo og San Rafael. Luján de Cuyo DOC ligger 800-1.100 meter over havet og leverer især flotte vine på Malbec og Cabernet Sauvignon.

Lujá de Cuyo-vinene er gennemgående ekstremt mørke og fedmefulde, og de regnes af mange for at repræsentere essensen af Mendoza-vin.

Tupungato og Uco Valley

Tupungato, en sub-region i Uco Valley, ligger 900-1.500 meter over havet, hvilket gør det til det højest beliggende og køligste kvalitetsområde i Mendoza.

Mange af Tupungatus bedre vine kendetegnes ved en kølig lethed og elegance, som man sjældent støder på i vine fra det øvrige Mendoza.

Patagonien – Argentinas kølige sydspids

Patagonien (200-400 meter over havet), på spansk Patagonia, var indtil for nylig en ufremkommelig vildmark i Sydargentina. I det seneste årti er der imidlertid begyndt at dukke vingårde op i Patagonien, og resultaterne er ikke blot lovende, de er spektakulære, og priserne er indtil videre rasende attraktive.

Patagoniens vinmarker ligger 200-400 meter over havet, så det er ikke højderne og UV-bestrålingen, der spiller ind her. Til gengæld er de klimatiske betingelser for ”konventionel” vindyrkning helt i særklasse: Klimaet er solrigt og knastørt, og udsvinget mellem dag- og nattetemperaturer i vækstsæsonen ligger på omkring 20°C, hvilket stresser vinstokkene til at yde deres bedste.

De største udfordringer ligger i at skaffe kunstvanding til vinstokkene, og at i det hele taget få etableret sig i området, som ligger meget langt fra den nærmeste civilisation. Patagonien udgøres af tre regioner; Neuquen, Rio Negro og La Pampa.

Neuquen – Den varme del af Patagonien

Neuquen er den nordligste og varmeste af de to provinser i Patagonien. Kommerciel vindyrkning begyndte så sent som i 1999, og for øjeblikket er der kun fire aktive vingårde i området, men det tal ser ud til at blive fordoblet inden for de næste fire-fem år, og Neuquens nuværende 1.500 hektar vinmarker ser ud til at vokse til det mangedobbelte.

For øjeblikket er Malbec, Merlot og Pinot Noir de tre mest succesfulde druer i provinsen. Vinene laves gennemgående i en udtalt oversøisk stil med masser af frugt og ofte et stærkt fadpræg.

Argentinsk Pinot Noir

Især er Pinot Noir-vinene opsigtsvækkende, da druesorten er i stand til at yde flotte varietale vine til en iøjefaldende attraktiv pris. Kvaliteten er endnu ikke helt så høj, som den man finder i for eksempel Central Otago i New Zealand, men når vinene koster en femtedel eller endnu mindre, er det af mindre betydning.

Desuden er der slet ikke noget, der tyder på, at potentialet tilnærmelsesvist er udforsket, og det forekommer sandsynligt, at Neuquens Pinot Noir-vine snart vil kunne måle sig med de bedste af slagsen fra den nye verden.

Køligt og vildt vinklima i Rio Negro i Argentina

Vinproduktionen i Rio Negro er væsentligt mindre udbredt end i Neuquen, og der er ikke udsigt til en lige så eksplosiv udvikling. Der vokser en mindre mængde vinstokke, som er udplantet i 1970’erne og endnu tidligere, og disse yder bemærkelsesværdige vine, ikke mindst kan Malbec og Merlot yde vine i topklasse.

Imidlertid lader det til, at beliggenheden fjernt fra civilisationen afskrækker nye vinhuse fra at etablere sig i Rio Negro, så vi må nok se tiden an. Klimaet er køligere end i Neuquen, og vinstokkene udsættes desuden for mere blæst. Flere af de bedste vine fra Rio Negro-provinsen kendetegnes ved en flot, kølig elegance og en mineralsk undertone.